Fortsæt til indhold

Min stemme går til Hanne Roed - tidligere elev på Ådalsskolen

Debat
Heine Skovbak Iversen (B), 2. viceborgmester, Syddjurs Kommune:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Radikale Venstre stiller med en stærk lokal kandidat til det kommende folketingsvalg., og hun hedder Hanne Roed.

Hanne Roed (B). Kandidat i Østjyllands Storkeds. Pressefoto

Hanne har været regionrådsmedlem i Region Midtjylland for Radikale Venstre siden 2013 og 1. næstformand siden 2018. Hun har som regionsrådsmedlem arbejde indgående med psykiatri, uddannelse og ungdomsuddannelser, landdistriktsudvikling og - naturligvis – sundhed. Hun kan sit politiske håndværk, og har siddet med ved bordet ved utallige politiske aftaler. Hanne løber man ikke om hjørner med.

Jeg anbefaler, at du sætter dit kryds ved Hanne Roed, når du skal stemme d. 1. november. Hun har indgående kendskab til de særlige udfordringer, vi har i landdistrikterne, sundhedsvæsnet og ungdomsuddannelser.

Igennem sit arbejde i regionsrådet har Hanne Roed et godt indblik i, hvad der rører sig på Djursland. Både igennem det politiske arbejde, men også løbende besøg på uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og virksomheder på Djursland. Op til udskrivelsen af valget besøgte Hanne bl.a. Grobund, Maltfabrikken, Molslaboratoriet, Grenaa Fjernvarmeværk, udstillingen om Kolind Sund på Museum Østjylland og Social- og Sundhedsskolen i Grenaa. Målet var at blive klogere og få en bedre forståelse for udfordringer og succeserne.

Hanne Roed er født og opvokset i Søby ved Hornslet, og gik på Ådalsskolen. Hun har læst statskundskab på Aarhus Universitet, og senere Socialrådgiver på VIA University College. Uddannelserne har hun brug i både private virksomheder og som socialrådgiver i Aarhus kommune og Kompetencecenter Skanderborg. Hanne har fire børn, og er i dag bosat i Aarhus N.

Jeg anbefaler, at du sætter dit kryds ved Hanne Roed, når du skal stemme d. 1. november. Hun har indgående kendskab til de særlige udfordringer, vi har i landdistrikterne, sundhedsvæsnet og ungdomsuddannelser. Vi har brug for lokale folk i folketinget.

Husk at stemme d. 1. november.«