Præstens Klumme: Har du styr på det?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når spørgsmålet lyder: Har du styr på det? svarer vi ofte: Ja, da! selvom det nok er noget af en tilsnigelse.

Har du styr på det? Så langt fra! Nogle gange føles livet nærmere som om, det er det modsatte, der gør sig gældende. Jeg har IKKE styr på det, overhovedet ikke.

Krav om at ”have styr på det” er der ellers allevegne. Det er som et omkvæd, og det synes som om, det anses for en kvalifikation at være i kontrol og at have kontrol både i arbejdsliv og fritid. Som om livets mening opstår ved at have styr på det.

Det er selvfølgelig helt i orden at mene og forvente, at vi efter bedste evne forsøger at have styr på aftaler, klokkeslæt og datoer. At mennesker, vi betror en opgave, enten løser opgaven eller gør opmærksom på eventuelle forhindringer eller vanskeligheder, der dukker op.

Men styr på livet har jeg ikke.

Netop nu efter Allehelgen, hvor vi er sammen om at mindes vore døde, bliver det ekstra tydeligt, at styr på livet; det tilkommer det ikke os at have.

Hvis stemmerne omkring råber for højt, har jeg mange steder, jeg kalder ”helle”: I skoven, ved søen, ved bækken, i kirken – for nu at nævne nogle af de hellesteder, jeg frekventerer dagligt.

At komme ind i kirkerummet, tænde et lys, sætte sig på en kirkebænk, og lad roen falde på sig – det gør godt. Ikke sjældent kommer jeg da til at tænke på salmedigteren Lars Busk Sørensens ord om kirken som et rum, der er uberørt af byens travlhed. Der er en egen ro i de fleste kirkerum.

»Stilhed, der er livets egen, overdøver dagens krav,« hedder det i salmen. Det føles sandt, at den stilhed kan overdøve krav, larm og travlhed. Ligesom når man går langs en å, en sø eller en strand – vandets klukken, skvulpen og brusen bærer på deres egen stilhed, så man hurtigt må overgive sig til nu og her, til væren.

Så dukker der masser af mening op, relationerne er ren gave, sorg og glæde kan deles. Ét er, at jeg ikke har styr på krise, krig, inflation, demokratiet i krise, drømmen om enighed og handling fra COP27 og hvem, der vinder EM i kvindehåndbold, noget andet er manglen på kontrol over liv og død, glæde og sorg. Det sker. Vi er en del af det, men det er uden for kontrol.

Har du styr på det? Ork, ja! Jeg har styr på IKKE at have styr på noget. Men det gør ikke noget.