Debat: Der var engang en socialdemokrat...

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Der var engang en socialdemokrat« – K.K. Steincke.

Han blev bl.a. kendt som ophavsmand til 1933 socialreformen. Han udgav i 1912 en bog med titlen ”Almisser eller rettigheder?”.

Hovedsynspunktet var: de fattige, ikke mindst arbejderne, bliver i Danmark af samfundet behandlet uværdigt, når deres ydelser fra kommunerne ikke er baseret på lovfæstede rettigheder, men på socialudvalgenes forgodtbefindende.

Og som sand socialdemokrat mente han, at regering og rigsdag burde lovfæste rettigheder. Kun derigennem ville arbejderne, de fattige, opnå værdighed.

Er Steinckes 1912-synspunkter relevante i Aarhus i 2023? Jo, såmænd. Ikke mindst på grund af Aarhus Kommunes kommende budget 2024.

Magistratsdagsordenen får sjældent stor presse-bevågenhed. Det er lidt en skam. Det er jo her, man får de første varsler om kommunale problemer.

6. juni-magistratsmødet havde ”Afdelingernes budget 2024-2027” på dagsordenen.

Her kan man se et rædselskabinet af ”budgetudfordringer i magistratsafdelingernes følgebreve” (se mine uddrag i faktaboks). Mange af punkterne i faktaboksen vil få direkte virkning for børn i skoler, brugere af hjemmepleje, hjælp til mennesker med handicap.

Hvordan tænker borgmester og rådmænd at løse udfordringerne? Derom - ikke én stavelse i teksten.

Men borgmesterens tanker kan ses andetsteds, nemlig hos Kommunernes Landsforening (KL).

For to år siden fremførte han som formand for KL, at kommunernes udgifter til ydelser til mennesker med handicap skulle kompenseres med 5,4 mia. kr. ekstra over tre år, hvis man skulle undgå at skære ned på ydelserne. Hans partifælle, finansminister Nicolai Wammen (S), mødte ham med nul kroner. Deraf fulgte en del velfærdsbeskæring og ”omprioritering”.

Senest har KL, hvor borgmester Bundsgaard i dag er næstformand, foreslået, at handicapudgifterne skal gøres mere ”styrbare”.

Og jo – så er det, at Steinckes spørgsmål ”Almisser eller rettigheder?” bliver relevant som målestok for socialdemokratisk socialpolitik.

For væksten i kommunale handicapudgifter kommer, fordi mennesker med handicap i dagens lovgivning har ret til ydelserne. Som Steincke og med ham Socialdemokratiet gik ind for det. Derfor: når der bliver flere mennesker med handicap, vokser udgifterne tilsvarende.

Hvis udgifterne skal være mere ”styrbare”, må politikerne beskære rettighederne. De må ændre loven, så den tillader kommunerne oftere at sige ”nej” eller ”mindre” eller ”venteliste”. Altså: din ret mindskes og afløses af kommunens lidt tilfældige velvilje.

Jeg gætter på, at socialrådmand Anders Winnerskjold allerede er i gang med at udarbejde et nedskæringskatalog til budget 2024 – det bliver nok kaldt ”udviklingsplan” eller ”balanceplan” eller lignende.

Problemet er ikke nyt. Som rådgiver og ankeskriver i sociale sager har jeg siden 1965 hjulpet mennesker, som fik enten retsstridigt afslag eller en retsstridig for lille eller forkert bevilling. Nu vil borgmester Bundsgaard, og med ham KL-flertallet, yderligere skære ned på rettighederne. Så f.eks. den hjerneskadede må nøjes med et STU-forløb (”Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb”) i stedet for en egentlig hjerneskade-rehabilitering. Eksemplet er fra virkeligheden.

Man siger, at samfundet bliver rigere. At vi alle bliver rigere, så vi kan forbruge mere rødvin og boligkvadratmeter og el-biler og Mallorca-rejser og øge militærbudgettet. Men flere i nød skal nøjes med almisser, så budgetrammen holdes, skatten ikke øges og privatforbruget ikke mindskes.

Der var engang en socialdemokrat...