Debat: Havneudvidelsen er til gavn for grøn omstilling og blåt miljø

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vores havmiljø er hårdt presset. Hvor ålegræsset tidligere spredte sig som undersøiske skove og var grobund for alverdens dyr fra hummeren til marsvinet, ser vi nu golde ørkner alt for mange steder. Og alt for længe har fiskeriet i de indre danske farvande været for nedadgående. Bare spørg fiskerne i Aarhusbugten.

Politisk er der heldigvis en stigende bevidsthed og erkendelse af dette. I både Folketinget og Aarhus Byråd er der nu bred enighed om, at vi skal komme vores havnatur til undsætning – helt som med klimakrisen og den grønne omstilling. Det er en bunden opgave uden Plan B.

Således indgik et enigt folketing – det vil sige samtlige partier – for nylig aftalen om Danmarks Havplan, hvori naturbeskyttelse og biodiversitet samt udbygning af vedvarende energi og grøn omstilling er centrale elementer.

I Aarhus Byråd står et stort flertal bag en udvidelse af Aarhus Yderhavn. Vi er samtidig enige om at styrke havmiljøet og bekæmpe klimaudfordringerne, og gerne med nye tilgange - også når der gennemføres anlægsprojekter.

Aarhus’ bidrag til den grønne omstilling

Anlæggelsen af Yderhavnen skal være CO2-neutral – forstået således, at vi kompenserer mindst 1 til 1 for den CO2, som bliver udledt i forbindelse med anlæggelsen af havnen.

Kravet betyder, at Aarhus Havn i første omgang skal reducere den faktiske CO2-udledning fra anlægningsfasen (inkl. scope 3) markant og dernæst kompensere 1 til 1 for den CO2-udledning, der vil komme, via initiativer tilknyttet udvidelsen, som ellers ikke ville være blevet til. Det drejer sig blandt andet om at etablere vedvarende energi, øge energieffektiviteten, etablere landstrøm til kølecontainerne på skibene mv..

Kravet gør ikke anlægsprojektet uproblematisk for klimaet, men det gør et anlægsprojekt ansvarlig for sin CO2-udledning i hidtil uset grad. Klimaregnskabet for anlægsprojektet vil blive fremlagt årligt for byrådet, så man løbende kan sikre sig, der blive fulgt op på de krav, der er stillet til klima.

Vi minder samtidig om, at udvidelsen bygger på et ønske om at kunne transportere varer ad søvejen, fordi skibstransport er den mest energieffektive transportform. F.eks. er transport på store containerskibe 12 gange mere energieffektivt end transport på lastbiler.

At udvide Aarhus Havn skal derfor i høj grad ses i sammenhæng med, hvordan vi lokalt her i Aarhus kan bidrage til at løse klimaudfordringen.

Beskyttelse af havmiljø

Aarhusbugten er som nævnt udfordret i forhold til plante- og dyreliv, og vi ønsker at modvirke de påvirkninger, etableringen af Yderhavnen vil have med en række konkrete initiativer – og en del af det arbejde er allerede sat i gang.

Vi skal etablere flere mindre kystnære stenrev samt udplantning af ålegræs, som kan understøtte havets biodiversitet og tilbyde naturoplevelser. Samtidig sikrer aftalen 70 mio. kr. til finansiering af naturområdet Aarhus Blueline, som Aarhus Havn planlægger i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune.

Herudover skal Aarhus Havn investere fem mio. kr. i plantning af ålegræs samt yderligere ti mio. kr. i genopretning af stenrev, eksempelvis Mejl Flak mellem Helgenæs og Samsø som bidrag til biodiversiteten i Aarhusbugten.

Det er også værd at nævne, at Aarhus Kommune har taget initiativ til et nyt havmiljø-samarbejde, hvor vi sammen med Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Odder, Horsens og Hedensted Kommuner – med i alt over 620 km. kyststrækning - skal sikre bedre løsninger og hæve ambitionerne i arbejdet for havmiljøet.

Vi vil, kan og skal gå forrest i kampen for at styrke den blå natur. Vi er i fuld gang med at afklare, hvor vi får mest liv under overfladen, og blandt meget andet etablerer vi et udvalg med eksterne eksperter, som løbende skal følge og kvalificere arbejdet med havmiljøet.

Udbygningen sker i etaper

Udbygningen af Yderhavnen skal ske i etaper, og byrådet giver med aftalen alene opbakning til den byggeretsgivende lokalplan for Etape l (containerhavn bag den kommende mole) og Aarhus Blueline.

Før en eventuel udbygning af Etape ll, vil byrådet skulle vedtage en ny lokalplan.

Yderhavnen skal anlægges i tre faser, og inden for de enkelte faser vil udbygningen ske gradvist. På den måde anlægges kun det, der er nødvendigt i takt med efterspørgslen.

Målet er at undgå klapning

Vores mål er fuldstændig at undgå klapning ved etablering af Yderhavnen. Aarhus Havn har lagt et stort arbejde i at reducere den mængde sediment, der skal klappes. Vi ønsker, at der anvendes den nyeste og bedste teknologi for at forsøge at undgå klapning af de op til 400.000 m3 sediment, som er nævnt i aftalen i dag. Den nationale havplan, som alle partier i Folketinget står bag, sætter rammer for klapning, som Yderhavnen ligger indenfor. Men – vores lokale mål for Yderhavnen er som sagt helt at undgå klapning.

Vi er desuden enige om, at der skal findes den bedst mulige klapplads, hvor der tages hensyn til havmiljøets tilstand, hvis klapning skulle blive aktuelt. Her har Aarhus Havn ansøgt Miljøstyrelsen om området Yderflak 2 i farvandet mellem Øer Strand på Djursland og Sjællands Odde. Den placering afløser området ved Fløjstrup Strand, som der ellers var søgt om.

Sikring af sigtelinjer

Siden aftalen har vi suppleret vores aftale med et løfte om en tinglysning af sigtelinjen Carl Nielsens Vej, som er med til at sætte en sydlig grænse for havnen. Samt sikring af Marselisborg-Mols sigtelinjen ved en ny retningslinje i kommuneplanen.

Dermed sikrer vi kigget ud over bugten. Det giver udsyn, horisont og kig til både grønt og blåt miljø.

Bredt flertal i Aarhus Byråd

24 af byrådets 31 medlemmer står bag aftalen om Yderhavnen og repræsenterer således en stor bredde i det politiske landskab. For os handler det om at understøtte den grønne omstilling og samtidig bidrage til at styrke vores havmiljø – det kommer vi til at gøre med denne aftale.