Kritiker angriber partiformænds indlæg: »De ved det godt og tilstår, at den er gal«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Din Avis Aarhus bringer d. 20. juni et fælles indlæg fra fire byrådsmedlemmer, borgmester og rådmænd, som tilsammen repræsenterer ”havnepartierne”, der i denne uge har til hensigt at tage beslutning om udvidelsen af Aarhus Havn. Det skinner kun alt for tydeligt igennem, at firebanden ved, at de har at gøre med en sag, som ikke trækker i den rigtige retning for byen og for bugten. Det ligner en ”tilståelsessag”.

Effekten på havmiljøet

Havneudvidelsen vil få en markant effekt på bugtens miljø. Dét ved firebanden godt, og derfor indledes deres indlæg med, at »vores havmiljø er hårdt presset«. Længere nede fortsætter de: »I Aarhus Byråd står et stort flertal bag en udvidelse af Aarhus Yderhavn. Vi er samtidig enige om at styrke havmiljøet og bekæmpe klimaudfordringerne«. De fire er udmærket klar over, at de to ting er, og vil blive opfattet, som modsatrettede.

Hvorfor? Lige præcis fordi de er modsatrettede. De ved det godt og tilstår, at den er gal.

Effekten på klimaet

»Anlæggelsen af Yderhavnen skal være CO2-neutral – forstået således, at vi kompenserer…«. Når man er nødt til at brygge sin egen definition af CO2-neutral sammen, så ringer alarmklokkerne igen. Havnepartierne vil således kompensere med »initiativer tilknyttet udvidelsen, som ellers ikke ville være blevet til,« herunder »vedvarende energi, øge energieffektiviteten, etablere landstrøm til kølecontainerne på skibene«. Det er interessante eksempler. Men er disse tre eksempler ikke præcis initiativer, som ville blive taget under alle omstændigheder? Derfor fortsætter indlægget: »Kravet gør ikke anlægsprojektet uproblematisk for klimaet«.

De ved det godt og tilstår, at den er gal.

Effekten på planter og dyr

»Aarhusbugten er som nævnt udfordret i forhold til plante- og dyreliv, og vi ønsker at modvirke de påvirkninger, etableringen af Yderhavnen vil have med en række konkrete initiativer«, fortsætter indlægget. Med andre ord: Vi ved godt, at projektet er et skridt i den forkerte retning. Derfor forsøges igen at ”kompensere”.

Ødelægge med den ene hånd. Lave småreparationer med den anden. De ved det godt.

Det manglende behov

»Yderhavnen skal anlægges i tre faser, og inden for de enkelte faser vil udbygningen ske gradvist. På den måde anlægges kun det, der er nødvendigt i takt med efterspørgslen.«

De ved det godt. Den manglende efterspørgsel og det manglende reelle behov, som fremhævet af kritikerne igen og igen, er de fire selvfølgelig nødt til at adressere. Præcis som kritikerne har dokumenteret det gang på gang, så er der endnu ikke et reelt og dokumenteret behov for en udvidelse. Der er heller ikke noget dokumenteret indtægtsgrundlag eller forhåndstilsagn eller bindende aftaler fra potentielle brugere på de nye arealer, som vil kunne finansiere udvidelsen. Ingen i branchen tror på, at der er indtægtsgrundlag til to containerterminaler i Aarhus. Og alle med indsigt i havnedrift kan se, at den eksisterende plads og aktiverne udnyttes langt under 50 pct. af branchestandard. Kunderne er selvfølgelig glade for overkapaciteten og forveksler den med effektivitet. Det eneste, der findes med sikkerhed, er en kassebeholdning fra den eksisterende havneforretning, som øjensynligt ”brænder i lommen” på havnepartierne. Men det ændrer ikke ved, at efterspørgslen reelt endnu ikke er til stede.

Man må læse det som endnu en tilståelse. De ved det godt.

Klapning

Problemet med klapning af ”affaldsmateriale” nævnes også af de fire. Igen er der tale om et ømt punkt, som kritikerne – herunder de kommuner, som potentielt vil få deres havmiljø ødelagt – har rejst utallige gange. Klapning er noget svineri.

»Vi ønsker, at der anvendes den nyeste og bedste teknologi for at forsøge at undgå klapning af de op til 400.000 m3 sediment«. Men samtidig nævner man, at der nu søges om at klappe på et nyt område, som blot er lidt længere væk. Endnu en tilståelse. Vi ”tilstræber”, men vi ved i virkeligheden godt, at det ikke vil lykkes.

Teknologi

Med den ene hånd mener man, at der kan bruges teknologi til at reducere mængden af klappemateriale. Men med den anden hånd siger man nej til at få lavet en uafhængig vurdering, fra eksperter uden interesser i sagens udfald, af effektiviseringspotentialet med brug af moderne teknologi på – især – containerterminalen. Dét aspekt nævnes ikke. Måske er det for farligt. Måske fordi havnepartierne fortsat ikke rigtig forstår potentialet i ny teknologi og, hvor vigtigt det er at få belyst teknologiens muligheder.

Heri ligger måske den sidste tilståelse.