Skærm vs. ikke-skærm i folkeskolerne i Favrskov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der tales og skrives for tiden meget om, hvorvidt vi bør anvende mindre skærm (og mobiler for den sags skyld) i undervisningen i folkeskolen. Ser man nyheder, læser man aviser eller følger man med på de sociale medier, ja, så debatteres dette emne livligt, med indlæg fra forskere, lærere, pædagoger og øvrige, som særligt har fokus på, hvad skærme og mobiltelefoner gør ved os, og i høj grad børn og unge.

Nogle går ind i debatten ud fra en forskningsbaseret og teoretisk tilgang, andre ud fra egen praksis og omgang med dem, det egentlig handler om: Vores kære børn og unge mennesker.

Både som politiker, men i høj grad også som lærer, er det for mig vigtigt, at vi har en føler ude der, hvor de unge mennesker er.

Når det så er sagt, skader det jo aldrig, at vi voksne griber i egen barm og ser på, hvilke skærmbehov og -vaner, vi selv har og praktiserer, - og jeg er her ikke ’hellig’. Jeg ’elsker’ min mobiltelefon og er vild med dagens teknologi, og lad mig sige det, som det er: Jeg går ikke ind for et forbud af skærme i skolen.

Med børn og unges brug af skærm både i skolen og i fritiden følger også debatten om den stigende mistrivsel, hvor mange børn og unge føler sig ensomme og har svært ved at begå sig socialt. Den præmis er jeg med på og undervurderer den ikke. Det, der dog ærgrer mig i denne debat, er tendensen til at anskue alt sort / hvidt. Det kommer i hvert fald ingen til gode, og slet ikke de børn og unge, som vi har en forpligtelse til at ’klæde ordentligt på’ og danne i folkeskolen, så de ved, hvordan de skal gebærde sig i livet, hvad enten det er online eller i virkeligheden.

Jeg er ikke enig i, at man skal forbyde brug af skærme i skolen. Jeg er enig i, at man på skolerne skal have en klar mobilpolitik, men jeg er ikke enig i, at man skal gå ind i dette ved at lave forbud, for forbud åbner ikke op for forståelse og nysgerrighed på, hvorfor vi gør, som vi gør. Forbud er i min optik ikke det samme som regler og klare rammer. - Og hvis ikke vi kan forklare de unge mennesker, hvad vi vil med det, vi gør, så kan jeg frygte, at vi taber dem. Og det er at svigte dem, som jeg ser det.

Børn og unge er ikke ude på bare at sidde med skærm og mobiltelefon hele tiden. De er, som jeg oplever det, klar på at anvende det i kloge kontekster, som vi som voksne skal være klar på og er forpligtet til at kunne tilbyde dem. Og så skal de unge mennesker inddrages, for tro mig, de ved meget og nogle gange mere end vi voksne om, hvad der rører sig inden for nyeste teknologi.

Vi slår os selv skakmat, hvis vi ikke opruster og imødekommer virkeligheden og fremtiden i skolerne, og det er ikke ved at forbyde brug af skærme, eller nødvendigvis begrænse det i undervisningen, nej, det er i stedet at få sat eksempelvis et fag som teknologiforståelse på skemaet, og gerne som et tværfagligt fag, hvor det handler om at øve og dygtiggøre sig ud i, hvad man kan bruge teknologien til i et pædagogisk didaktisk øjemed, hvad enten det er i sprogfag, matematik eller noget tredje. Det er muligvis noget, der er på skemaet på nogle skoler allerede, muligvis også i forbindelse med Makerspace, men jeg foreslår, at vi på alle skoler i Favrskov, får det skemasat og tænkt ind i undervisningen.

Og så kommer vi ikke uden om, at lærere og pædagoger har brug for at blive bakket op i og opdateret på dette via videreuddannelse og kompetenceløft.

Lad os opruste og gøre os klar til både at møde hverdagen nu og i fremtiden; ikke ved at skabe frygt og resignere, men ved at turde gå ind i en ny fase med mod på viden om alt det, vi kan blive dygtigere til – sammen med vores børn og unge mennesker. Det er for mig at se: Udvikling.