Godt vi har sagt farvel til Visit Aarhus
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg mener, at det er en rigtig beslutning, som Skanderborg har taget med at sige farvel til Visit Aarhus.
Det åbner mulighed for, at Skanderborg Kommune nu kan ”sætte sig” på og markedsføre sig som Danmarks Søhøjland.
Nu har Silkeborg markedsført sig som Outdoor byen. Men der er mere format og tiltrækning for flere over at være Danmarks Søhøjland, med Himmelbjerget, de store søer og den flotteste del af Gudenåen.
Og dertil kommer nu den midterste og flotteste del af Gudenåstien. Der er mange fyrtårne i vores kommune, Himmelbjerget, de store søer, Gudenåen, ro i de store skovene,istidens skabte bakkelandskab, klosterlandet med Øm Kloster i midten, Museum Skanderborg, sejladsen på vandene, de mange fremragende spisesteder.
Der er nok af emner at markedsføre, så kom i gang, Skanderborg, med at opbygge nye og stærke turisttiltag.