Taknemmelige tømmermænd
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Ja, jeg ved, det lyder som noget værre vrøvl: Taknemmelige tømmermænd. Det er der jo ikke noget, der hedder, men det er altså ikke bare fuldemandssnak.
En hel uge om håb er nu til ende. Og det lyder måske trist, men det er det egentlig ikke. Hadsten Storpastorat og Folkekirken Voldum-Rud havde i uge 39 arrangeret en hel uge i håbets tegn – ja hele ugen igennem var vi på jagt efter håbet i både kirken, kunsten og kulturen, og nu sidder jeg så her i min lænestol med ikke bare gode, men taknemmelige tømmermænd.
Ikke fordi jeg har drukket non stop i en uge. Jeg er bare træt og lidt tung i hovedet, på den gode måde altså. Fordi der i den grad er blevet fyldt på – kloge ord fra en kulturredaktør, en præst og en forfatter; skønne film på det store lærred; musikteater for de små og provokerende teater om overforbrug for de store; korsang, gudstjenester, fællessang, udflugt, kirkekoncert, magi… Alt sammen på én uge.
Til et af foredragene mødte jeg en, som aftenen forinden havde været til fællessang med Katrine Muff på Hadsten Højskole. Om formiddagen var hun så taget med på udflugt til Randers Kunstmuseum, og nu sad hun så her til i en fyldt sal i sognegården til foredrag med Ole Juul. Måske hun også har siddet med lidt gode tømmermænd dagen derpå. Det kan man da håbe.
Skønt var det i hvert fald at opleve, at så mange havde lyst til at være med – både børnehaver og skoleklasser som særligt inviterede og alle jer, der bare mødte op. (Ja, jeg ved godt, kære konfirmander, at I skulle være med, men jeg håber ikke, at skraldedamens monsterforbrug og skæld ud på os gruppemennesker skræmte jer helt væk. I det mindste sang Hadsten Storpastorats Pigekor og Lyngå Folkekor håbet frem til sidst, og gudstjenesten gav et kryds!)
Og skønt var det at opleve, at både Kulturhuset Sløjfen og Hadsten Højskole ville lægge hus til – og hjælpe os ikke mindst. Sikke et samarbejde. Tak for det!
En hel uge om håb er til ende, men forhåbentlig hænger håbet ved. Forhåbentlig har det sat sig lidt. Jeg sidder i hvert fald tilbage med taknemmelige tømmermænd.