Jordemoder om forældre-chok ved senabort: »Det var jo et lille barn der kom ud«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er kvinde, mor til døtre og jordemoder.

Jeg er FOR fri abort og stærkt IMOD, at abortgrænsen hæves.

JA, vi kvinder skal kunne bestemme over egen krop. Men ikke for enhver pris! Og hæves abortgrænsen, så er prisen et potentielt sundt og raskt barn. Ja, der ER tale om et barn. Hvis abortgrænsen hæves til for eksempel uge 18, så taler vi om et barn på cirka 18 centimeter, som er så udviklet, at det kan høre sin mors og fars stemme inde i maven. Et barn, som ofte stadig er levende, når det fødes.

For JA en abort efter uge 12 er reelt en igangsat fødsel. Med veer, eventuelt. smertelindring, en jordemoder, fødslen af et lille barn, en moderkage, og hvad der ellers hører en fødsel til.

Og nå ja, så et lille, fravalgt liv, som kan bruge alt fra minutter til en times tid på at udånde. JA, det er tough læsning. Det er samtidig virkeligheden. Og virkeligheden er vi nødt til at tale om og forholde os til.

Hvis grænsen for fri abort hæves, så betyder det, at sunde og raske kvinder potentielt kan fravælge sunde og raske børn.

Det er i min optik både uetisk og dybt dybt forkert! Og i bund og grund at sætte retten til frit valg over respekten for liv.

Vi er så heldige at bo i et land, hvor enhver seksuelt aktiv kvinde og mand kender til en vifte af præventionsformer og har let adgang dertil. Vi har dertil fortrydelsespiller, og så står det enhver kvinde frit for at tage en månedlig graviditetstest. De ligger på hylderne i ethvert supermarked og kan påvise graviditet helt ned til blot et par uger efter befrugtningen af ægget.

Altså er der en lang bane at løbe på op til den nuværende abortgrænsen ved 12. uge.

For vi HAR fri abort i Danmark. En god, gedigen abortlov, som i min optik både tager højde for vi kvinders ret OG tager højde for og respekterer det skabte liv. For vi kommer ikke udenom at inde i kvindens livmoder, vokser der et liv.

Et liv, som lægerne vil kæmpe med kyndige næb og kløer for at redde, hvis en kvinde går i spontan, for tidlig fødsel allerede i graviditetsuge 23-24. Læs lige dén sætning igen…

Det betyder altså, at de politikere, læger med flere, som ønsker at hæve abortgrænsen helt op til uge 22, ønsker det muligt at fravælge et sundt og raskt barn helt op til blot 1-2 uger før, at det er muligt for barnet at overleve. Dét har jeg næsten ikke ord for!

Og ja, der er andre lande, som har en højere grænse for fri abort. Det betyder ikke, at vi skal halse efter dem og kopiere. Tværtimod mener jeg, at vi skal stå fast og være stolte over vores nuværende abortlov. Helt som forleden dag, da politikere, fagfolk og borgere fejrede den nuværende abortlovs 50-års fødselsdag.

Men hvor er grænsen for, hvornår vi så’n helt menneskeligt og etisk skal respektere det skabte livs ret til liv? Dét er et vigtigt og stort spørgsmål.

Jeg synes, vi skal skelne der, hvor barnet er blevet så stort, at en abort konverteres til fødsel af et potentielt levende barn. Altså ved 12. uge og der, hvor den nuværende fri abortgrænse er.

Og så skal vi selvfølgelig(!) skelne mellem sunde og raske børn/kvinder, og børn/kvinder som er alvorligt syge eller i livsomstændigheder, som er uforlignelige med at tage ansvar for et barn.

Dét tager vores abortlov hånd om, som den er i dag. I min klinik har jeg haft mere end 200 samtaler med kvinder og par, som af forskellige grunde har fået en abort efter uge 12.

De har skulle søge abortsamrådet om lov til at få en sen-abort. Fælles for dem alle gælder: De var taknemmelige for processen med abortsamrådet! OG de var alle chokerede over (citat):

»Det var jo et lille barn, der kom ud!«

Og ja, ved sen-aborter efter uge 12 er det et lille barn, der fødes. Måske man først rigtig forstår det, når man har prøvet det?

Jeg er for vi kvinders ret til selvbestemmelse og for respekten for liv. Derfor synes jeg, vi skal fastholde vores nuværende abortgrænse og huske på, at blot fordi en lov er 50 år gammel, behøver det ikke betyde, at den er forkert!