»Lad motorsaven ligge - vi har brug for en veterantræspolitik«
Jacob Thulesen Dahl støtter op om ideen om en veterantræs politik, som læserbrevsskribent Peter Zacho Søgaard lancerede i Uge-Bladet for et par uger siden.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Peter Zacho Søgaard efterlyser i Ugebladet Skanderborg, 31.10, en såkaldt veterantræs politik, der skal beskytte træer af stor kulturel, landskabs- eller naturbevaringsværdi.
Det vil jeg meget gerne støtte. Vi ser desværre alt for ofte, at gamle træer fældes, fordi de synes at stå i vejen, men hvor vi reelt godt kunne undlade fældning og stadigvæk – som i forbindelse med udvidelse af parkeringsforhold ved Hørning Hallen – etablere parkering.
Jeg vil opfordre til, at vi – og det burde fremover stå først i alle lokalplaner og være grundreglen for alle, særligt de vej- og parkfolk der skal sørge for beskæring og fældning af offentlige træer – når vi står overfor et voksent træ, plus 30 år, lægger motorsaven fra os og genoverveje, hvorvidt træet skal fældes, eller hvorvidt det på nogen måde kan undgå den skæbne.
Vi omgiver os med alt for få gamle træer. Gamle træer har en langt større naturværdi end unge træer, fordi det ældre træ har småskader, lidt svampeangreb og forskellige hulheder, hvor der kan stå lidt vand – sådanne træer bliver levested for en masse forskellige arter af insekter, svampe og mosser mv.
Arter, der igen skaber grundlaget for alle de fugle, insekter og pattedyr, som vi alle sammen elsker at opleve, også bynært i vores haver.
Når man står overfor et voksent træ, plus 30 år, så skal man lægge motorsaven fra sig og genoverveje, hvorvidt træet skal fældes, eller hvorvidt det på nogen måde kan undgå den skæbne.Jacob Thulesen Dahl
De træer, vi typisk ser overalt i skove og beplantninger, er som regel kun unge træer, der meget sjældent får lov til at leve længe nok til, at de kan understøtte andre arter.
Vi mangler derfor gamle træer, og det gør ikke noget, at et træ har fået lidt svampeangreb, er kroget og har mistet en gren eller er flækket lidt.
Typisk kan træet leve i årtier med sådanne angreb og i den samme periode blive træet blot endnu mere attraktiv som bosted for fugle og flagermus og alt det andet, som er egentlig natur. Tusindvis af arter har igennem tiden udviklet sig med hinanden og gamle træer er simpelthen livsgrundlaget for disse arter.
Så vi bør – og træerne ved Hørning Hallerne er en glimrende anledning til at gøre det – ændre det grundlæggende natursyn, fra et produktionssyn, hvor vi som menneske altid kommer først og for eksempel blot rydder et område for at lægge noget asfalt og fjerne alle træer af frygt for, at der kan falde en gren, når det blæser, til et natursyn hvor naturen faktisk har første prioritet, og hvor vi for alvor forsøger at lade for eksempel gamle træer stå – så længe de overhovedet kan.
Man kan måske topskære et gammelt træ i 25 år og langsom fjerne de mest angrebne grene og derefter i 10+ år mere kunne glæde sig over med en døende træstub med alt det liv, der hører til.
Det ville være en god skæbne for træerne ved Hørning Hallerne, flere af dem vil måske kunne stå der om 100 år?