Hvordan har du det, mand?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er et fænomen, som jeg dagligt observerer, når jeg kører fra arbejde, som har gjort, at jeg skriver dette indlæg. Jeg kører igennem småskove til og fra arbejde, og her oplever jeg dagligt, at når det er blevet fyraften, så holder der biler på de små skovstier. Ikke bare en enkelt, men flere og forskellige. Hvis man tager sig tiden og kigger lidt på disse biler, så er de ikke tomme, det er ikke folk der er ude og gå en tur i skoven eller ikke kunne holde sig til de nåede helt hjem. Nej, i bilerne sidder der mænd. Alderen varierer fra ca. 30 år og opefter. Disse mænd, de sidder i deres biler, parkeret på en grusvej, slet skjult af den sparsomme bevoksning og kigger ned i deres telefoner.

På den ene side, kan det godt være, at de bare lige sender de sidste mails eller svarer på en sms, inden de kører hjem og er far og ægtemand på fuld skrue. Men det kan også været et andet scenarie der gør sig gældende; nemlig at de holder en ”pause” inden de skal hjem. For hvorfor skulle de lukke computeren ned på kontoret og så køre hjemad, og så stoppe op halvvejs og svare på endnu en mail?

Det sidste scenarie er ikke taget ud af den blå luft, jeg oplever tit at tale med mænd, som ikke kan overskue at skulle hjem. At weekenden ikke er kærkommen, fordi så skal de være aktive med børnene, og de skal være nærværende overfor deres partner.

Mænd ligger gang på gang i bunden, når det kommer til mental sundhed. Hver femte mand i alderen 25-39 har sjældent eller aldrig en tæt relation at dele deres følelser med. Tre ud af fire selvmord er begået af mænd, og mænd er dårligere til at søge lægehjælp, både for psykiske og fysiske lidelser.

Og hvor søger du, som mand, så hjælp? Samfundet fortæller, at nu er den moderne mand følsom og engageret i børneopdragelse og skal på barsel. Men i virkeligheden, så er der ingen af dine venner, som taler om deres følelser, og du har ingen ide om, hvordan man skal stimulere og opdrage et lille barn fordi, selvsamme samfund, har lært dig, at det er umandigt, at passe børn. Den mandlige instagrammer og ligestillingsforkæmper @Herligesvend, rigtige navn Sebastian Lynggaard, spurgte i april sine mandlige følgere om, hvad årsagen var til, at de blev kaldt umandige, listen var lang og indeholdt blandt andet: at bruge paraply, at hikke, at fryse, at holde i hånden og at spise bær af en skål. Så den moderne mand er fanget i en værdikonflikt, mellem hvad der forventes af ham, som far, partner og som mand. Fordi han både forventes at være en god lyttende parter, der deler sine følelser, men det stadig forbindes, som værende umandig, at tale om følelser.

Det er ikke en venstrefløjpolitisk agenda, at vi skal være lige, det er et samfundsproblem, hvor vores kultur indgyder forældet og usunde kønsroller i begge af de traditionelle køn.

Vi skal frisætte os de rammer, som holder os alle nede. Det er ikke umandigt men derimod af medmenneskelig kærlighed, at vi skal spørge vores kammerat, hvordan han har det. Vi skal ikke bare være stille eller forvente, at de selv kommer. Hvis han ikke kan overskue andet fredag eftermiddag end at parkere bilen i en skov, så kan man heller ikke overskue at vende en hel kultur omkring, hvordan vi, som mænd, kommunikerer. Men sammen kan vi. Hvis ikke andet, så kan denne klumme være springbrættet. Så næste gang du ser din gamle ven, kunne du sige: ”Jeg har læst dette, hvad tænker du?”

Næstekærligheden vises også i et opgør, med hvad vi plejer at gøre. God samtalelyst.