Efter nedfældning af 100 år gamle træer: Lad nu de gamle træer stå
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Når man søger på internettet vedrørende borgeres reaktioner på fældning eller planlagte fældninger af gamle træer i byerne, finder man ud af, det er et emne, som vækker stærke følelser.
Borgere reagerer, der skrives i avisen og kommuner må forholde sig. Hvordan kan det være, at det aldrig bliver en folkesag at fælde gamle træer?
Gamle træer har i årtusinder haft en særlig betydning for mennesker. Det ses i myterne om for eksempel Det Gamle Testamentes Livets og Kundskabens træ og asernes verdenstræ Yggdrasil. Det ses af de hellige træer i antikken, og vi erfarede det med seks faldne egetræer i Skanderborg.
Gamle træer har i sagens natur stået på stedet i mange år; bøgetræer op mod 300 år og egetræer op mod 400-500 år og nogle meget længere. Danmarks ældste eg, Kongeegen, var med den høje alder af mere end 1500 år mere end 300 år gammel, da Gorm den Gamle regerede. Således forbinder gamle træer mennesker med fortiden.
Store gamle træer vækker følelser. Måske beundrer vi deres former, måske er det deres alder, vi har respekt for. Til daglig tænker vi ikke over træernes symbolske betydning, men gamle træer er symbol på mange ting.
På tværs af tider og kulturer står de som symbol for liv og for verden. Når et symbol på den måde er alment, er det udtryk for en dybtliggende oplevelse hos mennesker af sådanne træer som havende en særlig betydning.
De kan være symbol på jordforbindelse, stabilitet og værdighed. Med kronens opad stræbende grene forbinder de os med himlen eller kosmos. Måske minder det gamle bøgetræ nogle om det første kys en lys sommeraften.
Den slags træer, der her er tale om, er et væsentligt, økologisk naturelement, de er jo en hel verden i sig selv, en verden beboet af hundredvis af forskellige former for liv.
Gamle træer skaber rum og perspektiv i landskabet. De giver karakter til det sted, de står. Kronen breder sig ud, giver skygge, og på varme sommerdage inviterer træet til, at vi tager os en pause i dets skygge.
Af de nævnte grunde, og mange flere, glæder vi os hver dag over de smukke gamle træer, vi møder på vores vej. Derfor er det også almindeligt, man føler sorg, når de forsvinder eller, som vi læste i avisen for et par uger siden, mærker vrede når en planlagt træfældning opleves som unødvendig.
Gamle træer står i vejen. Der skal gøres plads for stier og parkeringspladser, eller til bedre udsigt for de få. Der skal gøres plads for Udviklingen. Hvordan kan være, det er sådan? Har det noget at gøre med den måde, vi opfatter naturen på? Er den alene en omgivelse, der frit kan manipuleres? Er den kun en ressource uden værdi i sig selv?
Uden at gå i detaljer kan det vist godt hævdes, at et sådant natursyn på godt og ondt har bragt os vidt – så vidt at for eksempel biodiversiteten lider voldsomt, og havet omkring os er dødt og så videre.
Det burde stå klart for enhver, at der må prioriteres anderledes. Derfor bør alle gamle træer i byerne i Skanderborg Kommune udnævnes til Livstræer. De skal blive stående, til de ikke kan mere.
Hvis et gammelt træ i byen nødvendigvis må fældes, skal der i hvert enkelt tilfælde gøres rede for, hvorfor det er nødvendigt at fælde netop dette træ, og for hvad der forhindrer, at man ikke kan planlægge uden træet fjernes.
Selvfølgelig skal træernes tilstand følges og risikogrene og -træer fjernes. Vi skal huske, at det ikke tager lang tid at fælde et træ; men det tager 150 år at blive et 150 år gammelt træ med et dertilhørende mylder af liv i, på og omkring sig.
Gamle træer der fældes kunne også skabe furore for 170 år siden. Med sit digt ”Det gamle træ, o, lad det stå” ville H. C. Andersen forhindre, at et stort gammelt lindetræ i København blev fældet.
Som det så ofte er gået siden, blev lindetræet fældet, fordi det stod i vejen for nybyggeri!
Det vil her være passende at slutte med første strofe af H C Andersens digt.
Det gamle træ, o, lad det stå
Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi så det fuldt af med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde