Debat: Lad os afskaffe stress

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er antallet af danskere med stress steget med 8,5 procentpoint fra 2010 til 2021. En dugfrisk undersøgelse fra Ohio State University viser samtidig, at stress tidligt i livet medfører forandringer i hjernen, der er større end de forandringer, der spores som følge af hovedtraumer blandt børn. Samme forskningsstudie peger på, at stress tidligt i livet øger risikoen for funktionelle lidelser som ADHD. En opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse, hvor vi i Danmark for øjeblikket ser en kraftig vækst.

De fleste forældre kender følelsen. Du sover dårligt, hjertet banker derudaf, og hukommelsen driller. Måske dulmer du den sitrende fornemmelse med et glas vin i hverdagen, eller også har du udviklet andre kompenserende tiltag. Uanset hvad, så er lunten kortere, og overskuddet ligeså. Her kommer den dårlige samvittighed, for rækker kræfterne til det samvær og den nærhed, du gerne vil have med dine børn?

Det er efterhånden en ganske almindelig hverdag for mange, jeg beskriver her. Stress er desuden et ord, vores børn kender og bruger i stor stil. Og det er ikke helt tilfældigt.

Men hvis du tænker, at dette er et indlæg, der retter sigtekornet mod forældrene, så tager du fejl. Som fællesskab står vi for skud, for kun sammen kan vi vende skuden og sætte fokus på de forhold i vores hverdag, som sætter sig i os som stress, med enorme konsekvenser for vores trivsel i hverdagen. For ikke at tale om vores børns.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortæller, at vi årligt taber 61,9 mio. arbejdstimer til stress, hvilket svarer til 37.335 ansatte i fuldtidsstillinger.

De tal sætter problemet på spidsen i et sprog, enhver arbejdsplads bør tage dybt alvorligt. Og det er også i høj grad de danske arbejdspladser, der kan gøre en forskel for deres medarbejdere. Det kan de gøre ved at følge det psykosociale arbejdsmiljø. Og ved hele tiden at forholde sig undersøgende til, hvordan deres medarbejdere har det, og hvad der kan gøres for at fjerne stenen i skoen, der hvor den trykker.

Ingen vinder ved at sparke stressbolden til hjørne og henvise til, at stress nok er et samspil mellem flere faktorer. Det er velkendt, sådan er det. Men alle arbejdspladser kan forholde sig til, hvad det er, der stresser på egen arbejdsplads. Hvad siger medarbejderne? Få det kortlagt og gør noget ved det.

Nogle arbejdspladser er på den. For vi ved, at nogle brancher brillierer med høje tal, hvad angår stress. Det gælder fx døgninstitutioner, pleje, undervisning og dagtilbud. Også i Aarhus kommune er vi derfor nødt til at stramme grebet om de forhold, der giver stress hos vores egne medarbejdere. Min dør står derfor på vid gab: Hvad kan vi gøre for at sikre bedre arbejdsmiljø og mindske stress i hverdagen, når det gælder jer, der hver dag sørger for, at vores børn, ældre og sårbare har det godt?

Imens arbejdsgiverne kridter skoene i kapløbet om at sikre den bedste trivsel på arbejdspladsen, skal vi også i de store fællesskaber have en samtale om, hvad det er, der giver trivsel i hverdagen? En samtale om, hvad det er, der stresser, når vi ikke er på arbejde? Og om, hvad vi kan gøre i fritiden og i familien – for os selv, hinanden, og ikke mindst: For vores BØRN.