Fortsæt til indhold

Direktør for museet Glas: Lyt til os - vi kan gøre museumsreformen bedre

Mikkel Elming, direktør for Glas i Ebeltoft, er medunderskriver på et åbent brev, hvor han sammen med fem andre museumsdirektører ønsker at blive taget med i drøftelserne om en ny museumsreform. Den kan kun blive en succes, hvis der kommer flere statsanerkendte museer, mener de. Glas er ikke et statsanerkendt museum

Debat
Mikke ElmingMuseumsdirektør for Glas – Museet for glaskunst
Pia WirnfeldtMuseumsdirektør for CLAY Keramikmuseum Danmark
Jens ToftgaardMuseumsdirektør for Danmarks Jernbanemuseum
Magnus RestofteMuseumsdirektør for Enigma
Lone Løhde RyeAdm. Museumsleder for Museet for religiøs kunst
Bent LorenzenMuseumsdirektør for Science Museerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Der er en udpræget tro på, at kulturministeren og flertalsregeringen vil lykkes med at gennemføre den museumsreform, som politisk set har været en gordisk knude i mange år. Det er vores håb, at reformen gennemføres og resulterer i et mere mangfoldigt, sammenhængende og dynamisk museumslandskab samt en gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.

Hensigten med museumsreformen blev i regeringsgrundlaget formuleret som følgende:

»Refomere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.«

Intentionen er klar.

Regeringen ønsker at åbne muligheden for flere statsanerkendte museer. Vi mener, at opgøret med den hidtidige restriktive praksis i forhold til statsanerkendelser er helt afgørende, hvis reformen skal blive en succes.

Lyt til os

Vi er en del af de museer, regeringens hensigtserklæring omfatter. En gruppe af endnu ikke statsanerkendte museer, der hver især løfter en national opgave inden for Danmarks kunst- og kulturhistorie. Hvis man med en museumsreform ønsker at levere et mere nytænkende, dynamisk og mangfoldigt museumslandskab, er det nødvendigt også at lytte til vores perspektiver.

De endnu ikke-statsanerkendte museer er specialiserede inden for klart definerede ansvarsområder, og deres skarpe profiler giver en synlighed nationalt og i mange tilfælde også ud over landets grænser. Der er tale om professionelle museer med formidling, samlingsarbejde og vidensudvikling på et højt, fagligt niveau, der allerede i vid udstrækning samarbejder med andre statsanerkendte museer, uddannelses- og forskningsinstitutioner.

De endnu ikke-statsanerkendte museer har dertil mange brugere og nyder stor opbakning fra frivillige, årskortholdere og venneforeninger, ligesom almennyttige fonde i kraft af deres donationer anerkender disse museers samfundsmæssige betydning. Vi har med andre ord en naturlig plads i fremtidens sammenhængende museumslandskab i Danmark.

Vi opfordrer derfor Kulturministeriet og Folketingets Kulturudvalg til også at gå i dialog med de ikke-statsanerkendte museer i udformningen af museumsreformen. Vi kan ud fra en helt anden vinkel være med til at kvalificere den kommende reform – særligt i forhold til kriterierne for nye statsanerkendelser.

Ny model for tilskud

Vi ser overordnet positivt på rapporten fra den nedsatte arbejdsgruppe med dens anbefalinger til en kommende museumsreform. Vi støtter op om arbejdsgruppens anbefaling om at forenkle og justere kravene til at opnå statsanerkendelse, så kriterierne står klarere, og processen for anerkendelsen bliver gennemskuelig og hurtig. Vi finder det rigtigt at placere ansvaret for tildeling af statsanerkendelse i et fagkyndigt armslængdeorgan.

Hvis arbejdsgruppens anbefalinger følges, mener vi, at det er helt centralt at finde en model for genberegning af tilskud, som både giver statsanerkendte museer forudsigelig budgetsikkerhed og muliggør, at nye museer kan opnå statsanerkendelse hurtigt.

Reformen bør tage højde for de væsentlige opgaver, de ikke-statsanerkendte udfører til gavn for vores fælles kulturarv. Vi håndterer og formidler unikke samlinger. Vi udvikler dybdegående faglig formidling på områder af vores historie, kunst og kultur, som ellers vil gå tabt. Nogle varetager samlinger med en stærk lokalhistorisk forankring. Andre er internationalt anerkendte frontløbere med de største samlinger inden for deres specialefelt.

Reformen bør frem for alt imødekomme denne mangfoldighed og generelt anerkende diversiteten i det aktuelle museumslandskab, og at alle museumsinstitutioner ikke bør løfte de samme opgaver. Fremfor kun at måle museernes succes på besøgstal - også i de mindre befolkede egne af landet, hvor den offentlige transport er sparsom.

Venter på invitation

Vi glæder os over, at kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg nu har sat sig for at gennemføre en museumsreform med mål om flere statsanerkendelser via en smidigere tildelingsstruktur, der tillader nye initiativer og nye museums- institutioner at vokse frem. Og vi glæder os over, at kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg arbejder med oplæg i finansloven på at tilføre flere midler til museumsområdet generelt.

Vi ønsker med vores viden og ud fra vores status af endnu ikke statsanerkendte museer at bidrage til, at reformen får bedst mulig effekt og står gerne til rådighed for en videre drøftelse. Idet vi minder om, at Kulturministeren kickstartede drøftelsen af en museumsreform med repræsentanter for museumsverdenen – uden invitation til de ikke-statsanerkendte museer.«