Opfyldelse af en drøm: Glas åbnede dørene for vinderen af Danmarks næste klassiker
Anders Engholm, møbeldesigner og vinder af DRs design-program, er vant til at arbejde med mange materialer, men der er én bestemt ting, han aldrig har prøvet. Den drøm gik i opfyldelse på museet Glas i Ebeltoft
Tidligt tirsdag morgen tog Anders Engholm turen fra sit hjem i Ugelbølle til Ebeltoft. Under armen bar han en kasse med blandt andet gamle klinker, en opsprættet konservesdåse og en holder til stegt flæsk.
Han skulle prøve noget, han aldrig har prøvet før. Det er i sig selv ikke noget nyt. Det har han gjort før, for eksempel da han kastede sig ud i at deltage i DR’s program Danmarks næste klassiker 2022 og vandt, men det har aldrig været en drøm for ham at være i et tv-program. Det har det til gengæld at arbejde med flydende glas.
»Jeg har designet mange ting med glas, men jeg har aldrig prøvet at arbejde med det, og jeg er især nysgerrig på, hvordan glasset kan skabe refleksioner af lyset. Når jeg for eksempel tegner en lampe, så arbejder jeg mere med de lysrefleksioner, lampen giver fra sig, end selve lyskilden. Derfor er det fedt at få et større indblik i, hvad der kan lade sig gøre, når man arbejder med glas,« siger møbelsnedkeren, som havde fået lov til at komme og lege med glas på Glas en hel dag.
Men lige præcis flydende glas er et svært håndværk sådan selv at gå i gang med. Det kræver mange års erfaring og en hel del udstyr, og derfor er det ikke en hobby, der er nem at starte op på egen hånd. Af den grund er Anders Engholm taknemmelig for, at Glas sagde ja til, at han måtte komme forbi og prøve kræfter med det komplicerede materiale.
Mønstre af lys
Glas har, sandsynligvis takket være det alternative sommervejr, haft et rigtig godt besøgstal de sidste par måneder, og mange af gæsterne har benyttet muligheden for at besøge museets eget værksted, hvor den amerikanske glaspuster Chris Lowry har været fastansat i et års tid. Han tog godt imod dagens elev, som hurtigt blev klogere på glassets samarbejdsvilje.
»Jeg havde måske sådan en forventning om, at jeg ville ende med at kunne puste et glas i dag, men det var nok lidt naivt, kan jeg godt se nu,« siger Anders Engholm efter et par timer i værkstedet.
»Jeg er blevet sat godt på plads af Chris,« siger han og glaspusteren, som er amerikansk og har været fastansat på Glas i et års tid, tilføjer:
»Han har taget nogle tegninger med, som bestemt ser spændende ud, men som overhovedet ikke kan lade sig gøre at lave i glas.«
Det griner de lidt af, mens de hjælpes ad med at trykke et metallignende net ned over en rund glasplade på størrelse med en lille pandekage. Nettet synker millimeter ned i det meget varme glas og danner en struktur. Pladen lægges hurtigt på køl, som i glasverdenen er et ’køleskab’ på kun 500 grader.
»Det er derfor, jeg har taget alle de her mærkelige ting med i dag. Fordi lysets refleksioner interesserer mig, så har jeg bestemt mig for, at jeg i dag vil undersøge, hvordan forskellige strukturer og aftryk i glasset vil virke på det lys, der sendes igennem det. Lige nu laver vi sådan en masse forskellige små runde plader med mønstre fra konservesdåsen eller den her gamle flise, og pladerne har jeg så tænkt mig, jeg vil hænge op i vinduet derhjemme. Der er ingen træer uden for det, så lyset brager bare ind, og de her plader kunne måske bryde det og lave et spændende mønster i rummet.«
Læremesteren spørger eleven, hvilke farver, han gerne vil have i den næste plade.
»Jeg vil gerne have grøn inderst og lyserød yderst. Er det en god ide?«
Igen er Chris Lowry lidt skeptisk og svarer med et smil:
»Det kan vi godt, men jeg er ikke sikker på, det bliver ret pænt,« og forklarer, at de to farver let blander sig og derfor kan ende med at blive en udefinerbar brun.
Muligheder og begrænsninger
Det er dog ikke kun, Anders Engholm, der bliver klogere. Det gør Chris Lowry også - og glasmuseet i det hele taget - af at få nye øjne på håndværket.
»Jeg har indtil for kort tid siden aldrig gjort det her før, med at tage nogen ind i værkstedet, der har nul erfaring med at arbejde i glas, men i forbindelse med den udstilling, vi har lige nu, skulle jeg arbejde med de to kunstnere, og der gik det op for mig, hvor meget jeg selv får ud af at være i værkstedet med nogle, der ikke kender til glassets begrænsninger. De kommer bare, lige som Anders i dag, med en masse ideer, som jeg i starten måske afviste sådan lidt rigidt, men det lærte mig faktisk at åbne lidt mere op og afprøve mulighederne,« siger han.
Det er helt i tråd med Glas’ nye identitet, som de lancerede tilbage i april. Missionen er ikke kun at vise glaskunst frem, men at fortolke kunst i glas, præcis som den nuværende udstilling Evolutions gør det. Og det med at lade sig inspirere af forskellige slags håndværk, metoder og på tværs af kunst og kultur er præcis sådan Anders Engholm selv arbejder.
»Uden kunst ville der ikke have været design. Vi bliver inspireret af kunsten og dens æstetik, og det er det, vi forsøger at fortolke, når vi designer for eksempel møbler.«
Det var en stol, der fik Anders Engholm på vinderskamlen i DR-programmet, og den er siden blevet sat i produktion og har skabt en vældig interesse for Engholms design. Han flyttede efter udsendelsen, hvor han boede i en husbåd i Aarhus, med sin kone og deres datter til den gamle Bangholm keramikfabrik i Ugelbølle. Herfra driver han sit eget designfirma, og bygningerne rummer også et kontorfællesskab og en frisør.
»Det har været fedt at opleve, hvordan glasset arter sig, og hvordan man tæmmer det. Det er jo på én gang både stærkt og skrøbeligt og æstetisk meget smukt. Det kan jeg måske ikke lige sige om mine egne kreationer i dag, men om ikke andet, så har det været virkelig lærerigt.«