Djurs Sommerland kontra biogasanlæg - hvem kommer til at belaste vores lokalområde mest trafikalt?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Baggrund
Først et par grundlæggende læresætninger:
· Håb er ikke en holdbar løsning.
· Forandring skaber mulighed for udvikling.
· Den der ikke udvikler, han afvikler.
Dette er mit forsøg på at sammenfatte problemstillingen i forbindelse med biogas. Den baserer sig bl.a. på alle de mange gode og konstruktive høringssvar, der er indgået til dato på høringsportalen.
Lokalområdet
Området omkring Nimtofte og opland er karakteriseret af storbakket terræn gennemskåret af ådale med stor kanaliserende effekt på trafikale forhold. Nimtofte har fra gammel tid været krydsningspunktet mellem øst – vest og nord – syd gående trafik. Rute 16 og Battrupholtvej har aflastet byen betydeligt hvad dette angår. Der er kun et begrænset antal nord – syd gående korridorer på Djursland.
Ud over Djurs Sommerland er der to større virksomheder: Brdr. Thorsen I/S og Midtdjurs Traktorlager A/S. I og omkring Nimtofte er der en del små virksomheder, småerhverv og landbrug samt to golfbaner. Ca. 2,3 km vest for Nimtofte ligger et biogasgårdanlæg, som aldrig har givet anledning til lugtgener – de fleste ved ikke engang, at det ligger der. I området mellem Nimtofte, Djurs Sommerland, Rute 16 og Lübker Golf Resort ligger et område udpeget til turisme og ”Hjertet af Djursland” som skal være et ”fyrtårn” for helårsturisme på Djursland. Brdr. Thorsen I/S har i alt 110 medarbejdere og består af fem virksomhedsgrene: maskincenter, maskinstation med vognmandskørsel samt VVS-autorisation, biogas, varmeværk og landbrug. Djurs Sommerland har hvad der svarer til 160 heltidsårsansatte.
Forudsætninger
Folketinget har med vedtagelsen af klimaloven bestemt, at Danmark på sigt skal være fri for fossil energi.
Grøn omstilling er et “ must “, og er baggrunden for byrådets vedtagne klimahandlingsplan 2030 for Syddjurs kommune (SDK), og målene i den vil aldrig kunne opfyldes uden et biogasanlæg i SDK. Anlægget vurderes at ville fortrænge 1/2 af CO2 målet for kommunen.
Klimarådet, som er Klimalovens vagthund i forhold til regeringens opfyldelse af målsætningerne i Klimaloven, anbefaler etablering af store biogasanlæg.
Biogas
Planterne optager næringsstoffer fra jorden, energi fra solen og CO2 fra luften. Når gylle og staldgødning behandles gennem et biogasanlæg vil bakterier i tanke ”spise” gylle og anden biomasse og udlede metan og CO2. Den afgassede gylle vil ikke længere afgive ammoniak og andreskadelige klimagasser og derfor nærmest lugtfri ved udlægning på markerne. Biogasanlæg er de facto godt for vandmiljøet og reducerer kvælstofudvaskning, selvom nogle påstår anderledes.
Industrielle biogasanlæg vil med nuværende og kommende teknologier kunne omsætte et meget bredere udsnit af biomasser end blot gylle og dybstrøelse til biogas og er afgørende for fremtidige energisystemer.
Udfasning af plastik sker bl.a. gennem indførelse af biobaserede produkter. Disse kan biologisk nedbrydes i industrielt anlæg. Tilsvarende er der masser af biomasse fra fødevareindustrien, storkøkkener, kantiner, dagligvarebutikker og private husholdninger, som i dag lander i forbrændingsanlæg og som med fordel kunne behandles i et industrielt biogasanlæg.
Førende energieksperter fremhæver at afbrænding af biogas i motor til elproduktion, giver en for ringe udnyttelse af biomassens potentiale i forhold til den samlede værdikæde. Biogassen skal forædles yderligere ved at udskille CO2 fra biogassen og metanen kan tryksættes og fyldes på gasflasker og tanke, hvis ikke der er et gasnet i området.
Risikovirksomheder
De farer, der er forbundet med risikovirksomheder som f.eks. industrielle bio- og gasanlæg og raffinaderier, håndteres dagligt mange steder i landet. F.eks. er der olieraffinaderier i Fredericia og Kalundborg samt gasanlæg mange andre steder i landet. Det er kun lokalt, at det er noget nyt. Det er det ikke for myndighederne. Myndighedernes krav, vilkår og kriterier til en risikovirksomhed vil fremgå af bl.a. risikoanalyser og miljøgodkendelsen.
Transport
Alle er imod øget trafik i eget område. Det er ikke bare et biogasanlæg der skaber trafik. Det gør turismeindustrien også. Anslået har Djurs Sommerland til eksempel ca. 500.000 kørsler om året. Trafikken til det industrielle biogasanlæg er anslået til at være 85.000 inkl. personale.
Rute 16 og Battrupholtvej er begge designet til tung transport. Trafikken på Rute 16 til et biogasanlæg vil kun udgøre 4,5 % af den samlede trafik. At 68 daglige transporter vil komme ad Battrupholtvej betyder ikke, at der dagligt skal 68 transporter gennem Thorsager og Ryomgård. I Ryomgård og frem til Korslund er kommunen i gang med at planlægge et nyt vejforløb for at smidiggøre trafikafviklingen og gøre den mere sikker.
I tilfælde med transport af tryksat gas er der heller ikke tale om noget nyskabende. Der er dagligt transporter på flasker og i tankbiler over alt i landet. Alene i Ryomgård er der flere steder med oplagringer af gas på flaske og tanke. Selv gennem de danske farvande er de jævnligt passage af store skibe med endog meget store mængder af tryksat flydende naturgas (LNG).
Lugtgener
Moderne biogasanlæg er næsten lugtløse, når de er opført og drives korrekt.
Kravene for lugtgener er sat til maksimalt 5 lugtenheder, ligesom for et landbrug tæt på Aarhus. Gylle, der har været gennem et biogasanlæg, gøres næsten lugtløst. Ved en placering som oprindeligt ansøgt vil det eksisterende biogasgårdanlæg også blive omfattet af de skærpede miljøkrav, hvilket alt andet lige må være en fordel for Djurs Sommerland.
Sammenfatning
I forbindelse med afvejningen af gener er det vigtigt at have de større perspektiver med i afvejningen. F.eks. et stort anlæg kontra flere mindre anlæg, andre erhverv og turisme. ”Hjertet af Djursland” skal være både klimavenligt og bæredygtigt, hvilket må tolkes som mere grøn energi.
Biogas er en væsentlig forudsætning for fremtidige energisystemer. Transporter i forbindelse med et stort biogasanlæg vil kun ipåvirke trafikken på Rute 16 i ringe grad. Det er primært trafikken til turiststeder, der skaber de store udfordringer.
Kravene til begrænsning af lugtgener det industrielt biogasanlæg er det samme som for et landbrug tæt på Aarhus.
Dette er den helt store mulighed for at kunne gøre hele området inkl. turismeindustrien meget mere bæredygtig.
Dilemmaet
· Alle vil den grønne omstilling – bare det ikke sker i min baghave.
· Ingen ønsker begrænsninger i deres personlige udfoldelse.
· Samfundet har behov for mere vedvarende energi for at kunne nå klimamålene for 2030.
· Landbruget og samfundet har behov for industrielle biogasanlæg.
· Behov for at have en vis nærhed til bysamfund til at kunne afsætte varmen.
· Central placering begrænser det samlede transportbehov.
· Byerne ønsker mere plads og flere udstykninger. Byen vil helst være fri for trafikstøj og støjende eller lugtende industri.
· Turismen ønsker uforstyrret natur/historiske kulturlandskaber, fred og idyl og gerne uberørt natur. Paradokset er at uberørt betyder samtidig at, de ikke kan færdes der, da det så ikke er uberørt.«