Hvorfor er det stadig en diskussion, om man bør flyve eller ej?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I begyndelsen af januar kunne EU’s vejrtjeneste Copernicus fortælle, at den globale temperatur i 2023 var 1,48 grader over før-industrielt niveau. Det er 0,02 grader fra den øverste grænse fra Parisaftalen, og vi ved også, at den er 0,52 grader fra den ultimative klimakatastrofe.

Målingen har sendt en chokbølge gennem den naturvidenskabelige verden. Resultatet kom – mindst – 10 år før man havde regnet med det.

Nu presser især bønderne på for at få lavet et biogasanlæg, så de kan komme af med husdyrenes gødning. Hvis de får lov til det, varer det ikke længe, før de argumenterer for at beholde alle deres dyr. De ved godt, at bestanden skal skæres ned til det halve, markerne skal bruges til mad for mennesker og områder skal gøres fri til lidt mere vild natur. ”Men så har vi ikke gødning nok til anlægget, og herfra får vi ren energi.” – Nej, det gør vi ikke. Tænk bare på alle de lastbiler og traktorer, der skal fodre det anlæg.

Vi skal holde op med at lave alle mulige krumspring for at slippe for at begrænse os.

Hvorfor diskuterer vi stadigvæk, om Kolindsund skal oversvømmes? Hvorfor er det stadig en diskussion, om man bør flyve eller ej? Hvad er det, der ikke rigtig er trængt ind? Prøv at læse de næste linjer grundigt. Stop så op, og tænk over dem. Lad din fantasi hjælpe dig med at forstå, hvad der står. Lad være med bare at skøjte hen over teksten.

Lige inden det sidste COP-møde blev 60 forskere i is, sne og vand færdige med en rapport. I to år havde de rejst verden tynd. De havde målt overalt, og nu lå konklusionen der: Hvis temperaturen når 2 grader sættes en omfattende optøning i gang. Meget store områder på både Nordpolen og på Sydpolen begynder at smelte, og det samme gør Grønlands indlandsis og diverse gletsjere over hele verden.

Alene denne hændelse ved de 2 grader vil medføre havvandstigninger på 10 – 12 meter. Det kommer ikke på en gang, men lidt efter lidt og det sker hurtigere og hurtigere.

Det her vil ske. Du kan ikke afvise det med ”måske”, ”det er ikke sikkert”, ”lad os nu se”. Det vil ske. Der kræves ikke andet, end at vi bliver ved med at være ligeglade med vores CO2-udledninger. Hvordan med DIT hus eller DIN virksomhed, og hvor skal maden komme fra, når tilstrækkelig mange marker er blevet oversvømmet?

I Grenå vil gader og huse så langt som op til sundhedscentret blive oversvømmet, Djurslands øverste tredjedel bliver til en ø osv. Og så taler man om at give bønderne en undskyldning for at beholde alle husdyrene.

Hvorfor konfronterer vi ikke den politiker, vi har stemt på? Hvem overtaler kommunen til at lave en klimahøring? Hvorfor holder vi ikke en måneds forbrugspause, hvor vi ikke køber noget, der ikke er absolut nødvendigt? Hvorfor går vi ikke på gaderne og kræver regeringens afgang?

Er det kaos, vi er bange for? Vi skal nok få kaos. Skal vi opgive Mols og Helgenæs? To bittesmå øer? Kan det betale sig at bygge broer og veje til de mange isolerede områder, og hvor længe vil det holde? I takt med at sneen og isen forsvinder, kommer mørke områder til syne, og de beholder solens varme og øger afsmeltningen. Det er NU, lige nu, vi skal afgøre, hvilken fremtid vores efterkommere, ja, faktisk både os selv og vores egne børn, skal have.

Du kan ikke flygte fra faren. Den indhenter dig, hvis du ikke standser og handler.