Mor var familiens samlingspunkt, tak for alt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vores mor, Hanna Bundgaard Øster. fik en 20 kilometer lang vandretur i Mols Bjerge med børn og svigerbørn i 78-års fødselsdagsgave. 1000 højdemeter. Og hun elskede det. Fordi sådan var hun; frisk, stærk, sej og fuld af gå-på-mod. Vild med oplevelser, vild med livet. Selv da hun var firs, sagde folk stadigvæk, at ”hun går som en ung pige”. Men så kom der sygdom til; det viste sig efter lang tid at være kræft, og den 17. januar 2024, to dage efter sin 82-års fødselsdag, sov hun stille ind omgivet af sine kære i sin hyggelige stue på Bredefeldsvej i Hammel, hvor hun havde boet siden 1964.

Mor kom fra et husmandssted i Kåstrup ved Oddense i Salling, hvor hun blev gift med Jørgen fra Samsø i 1963. Man kan vel nærmest sige, at de mødtes på halvvejen, nemlig til bal på Mundelstrup Kro, og sammen skabte de et liv med trygge rammer for deres tre børn i Hammel. I starten af ægteskabet var hun hjemmegående husmor. Senere blev hun dagplejemor. Og mon ikke drengene, som hun passede dengang, nu voksne mænd omkring de 50 år, stadig husker deres ’Hannamor’?

Vi tror det.

Da yngste barn begyndte i skole, tog mor arbejde i Hammel Kommunes hjemmepleje og uddannede sig til sygehjælper. Så nu var det kommunens ældre på Skaghøj og Tinghøj, der fik glæde af mors kæmpe omsorg for andre mennesker.

I sin ungdom spillede hun håndbold og dyrkede gymnastik. Senere, da hun var i 50’erne, begyndte hun at løbe i HGF Løb & Motion og nåede blandt andet at løbe halvmaraton to gange over Storebælt; da den åbnede i 1998 og senere til broens 10-års jubilæum, inden en hælspore tvang hende til at stoppe med at løbe. Men ikke med at holde sig fysisk aktiv. Hun har trofast deltaget i Ældre Sagens og Løb og Motions gåture i mange år. For at holde sig i gang, og for at være sammen med mennesker, som hun oprigtigt interesserede sig i og bekymrede sig for.

Mors betænksomhed kom også til udtryk som frivillig tryghedsopkalder for Ældre Sagen og nørkler for Røde Kors. Hun var så kreativ og dygtig til at skabe hygge. Vi kommer blandt andet til at savne hendes strik og de flotte juledekorationer.

Familien var mors et og alt, og hun var familiens samlingspunkt. Den årlige tur med hele familien til Djurs Sommerland er legendarisk; en tradition hun holdt i hævd i mere end 30 år. Man kunne altid regne med hende, når der var begivenheder i familien, og hun var også klar til hygge med gin og tonic hver eneste fredag. Altid med på den værste.

Far og mor rejste ikke meget, mens han levede, men efter hans død i 2006 elskede hun at tage på ture og ferier med os børn i ind- og udland. Og vi elskede at rejse med hende. Til Færøerne, København, Berlin, Rom, Wien, Paris, Kroatien, Provence og Spanien for at nævne nogle steder. Det var også dejligt at rejse med mor på besøg hos hendes børnebørn i Freiburg og Bruxelles.

Mor havde i det hele taget en helt utrolig appetit på livet. Kort før sin død sagde hun, ”jeg er ikke bange for at dø, jeg vil bare så gerne opleve lidt mere.” Hendes store ønske var at se børnebørn og oldebørn vokse op, og vi er sikre på, at hun kigger med fra Himlen. Tak for alt, mor.

Æret være vores elskede mors minde.