Virkelighedstjek - Leif Lahns forvrængede fortælling om finansiering af ældreplejen
Leif Lahn bortforklarer: Ældreplejekrisen skyldes politisk underprioritering, ikke bureaukrati og regler, anfører SF byrådsmedlem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Her i avisen skrev Leif Lahn d. 1. februar om sine visioner for ældreplejen. Indlægget har en fin vision for ældreplejen, idet medarbejderne i højere grad skal kunne anvende deres faglighed og visitere hurtigt efter de ældres behov. Leif Lahn forsøger dog at gøre regler og kompleksitet til den primære årsag til besparelser på ældreplejen, og her går han efter min vurdering galt i byen.
Leif Lahn skriver således: “Jeg tror, vi alle kan genkende dette billede. Politikerne på Christiansborg putter flere og flere penge ind i ældreplejen hvert år, samtidig med at kommunerne oplever større og større besparelser. De ældre borgere og deres pårørende oplever kun forringelser og forstår ikke, hvor alle de penge bliver af.” Leif Lahn fortegner altså, hvordan penge fra Folketinget forsvinder i det kommunale system – måske til unødigt bureaukrati?
Men billedet er ikke retvisende for de muligheder, som kommunerne har haft i de seneste årtier for at levere pleje og omsorg. Det er Folketinget, der har underfinansieret kommunernes demografiske behov og store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde. Så vi i dag står i en situation, hvor der er blevet færre offentligt ansatte pr. borger, der har brug for pleje eller omsorg (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Og de ældre har desværre ikke forbedringer i udsigt, da regeringen fortsat ikke vil finansiere de stigende udgifter til specialundervisning og det specialiserede socialområde, som kun har vokset i de seneste år.
Velfærdsniveauet bestemmes af Folketinget, som har peget på en SVM-regering, der hellere vil prioritere boligskattelettelser for 10 mia. end velfærden i kommunerne. Om Leif Lahn enten ikke kan se sammenhængen eller bare ikke vil vedkende sig ansvaret, når de ældre oplever forringelser i velfærden, er uklart. Det er for nemt bare at give regler skylden. Medarbejderne har også brug for mere tid og understøttelse til at bruge deres faglighed, og det kræver både økonomi og ledelse.
Imens fortsætter den økonomiske situation desværre uforandret i kommunerne, hvor etårige-sparekataloger slider på medarbejdere og borgere. Flere socialdemokratiske borgmestre har allerede valgt at stoppe i henvisning til sparerunderne. Hvad mon der skal til, før regeringen lytter til kritikken?