Fortsæt til indhold

Kampen for naturbeskyttelse - borgerinddragelse sejrer trods politisk modstand

På byrådsmødet d. 20. marts blev dilemmaet tydeligt: Politisk stædighed eller borgeransvar for Syddjurs' fremtidige planlægning, mener debattør.

Debat
Poul LadefogedBlommehaven 5, Rodskov - initiativtager til Rodskov-Eskerod gruppen og medlem af Hornslet Distriktsråd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Som borger i Syddjurs, bosiddende i Rodskov, initiativtager til Rodskov-Eskerod gruppen og medlem af Hornslet Distriktsråd var det på mange måder interessant at følge byrådsmødet d. 20. marts om bl.a. rammeudlæg i den kommende kommuneplan.

»Vi ved jo allerede, hvilken retning Rodskov skal udvikles i.«
Kasper Kolstrup Møller (C)

Jeg hæftede mig især ved 3 ting.

For det første må jeg – trods stor skepsis – anerkende, at høringssvar kan have en effekt på byrådets beslutninger.

Det viste sig nemlig, at Rodskovs borgerne nu endelig får en strukturplanproces, som var et af hovedkravene i bl.a. Hornslet Distriktsråds høringssvar.

Dermed får borgerne i Rodskov efter 10 års kraftig udbygning, hvor det alene har været Planafdelingen og projektudviklerne der har tegnet stregerne, mulighed for at involvere sig i en dialog med Syddjurs om den videre udvikling af den by, vi bor i.

Vi kunne på byrådsmødet høre Venstre og især de Konservative argumentere imod denne form for borgerinddragelse.

De fandt det ganske enkelt ikke værd at bruge tid på, for som Kasper Kolstrup sagde: »Vi ved jo allerede, hvilken retning Rodskov skal udvikles i.«

Og her gik jeg og troede, at både Venstre og Konservative var stærke fortalere for lokalt demokrati og borgerinddragelse. Men det er åbenbart en misforståelse.

Heldigvis holdt især Socialdemokratiet, men også SF, Enhedslisten og Radikale fast. Tak for det!

Der kan derfor ikke igangsættes nye projekter førend strukturplanprocessen er gennemført.

Og udbygningen af Rodskov ser ud til at fortsætte. Således er der til den nye 2024 Kommuneplan indmeldt projekter med tilsammen flere hundrede nye boliger.

Håbet er nu, at vi får en dialog med kommunen om, hvordan Rodskov kan udvikles (den såkaldte ”byskitse”), og hvilke forudsætninger der skal være for en fortsatte udvikling.

Det vil dreje sig meget om at få sikkerhed for en samtidig udvikling af den nødvendige infrastruktur – fx forbedring af sikkerheden for de flere og flere ”bløde” trafikanter via cykel- og gangstier – samt en sikring af, at nye områder alene kan udvikles under respekt for at bevare områdets meget attraktive natur.

Og netop det med at værne om naturen var den anden interessante iagttagelse på byrådsmødet.

For det virker som om, det fortsat alene er os borgere, der kæmper for at forsvare og bevare vores natur. Således blev realiseringen af ”Projekt 62” i Rodskov diskuteret temmelig længe, uden at et eneste af partierne nævnte, at omkring 2/3 af projektet faktisk ligger inden for Skovbyggelinjen og derfor kun kan realiseres, hvis naturen endnu engang skal vige for udviklingen.

Det samme gør sig gældende med flere af de andre rammeudlæg, fx i Hornslet Vest, hvor der også fremlægges projekter, som forudsætter at disse beskyttelseslinjer annulleres.

Uanset hvilke kvaliteter disse projekter i øvrigt indeholder, så er det påfaldende, at hverken Planafdeling eller partierne i byrådet tager udgangspunkt i, at naturen som udgangspunkt skal beskyttes, og at nye projekter skal tilpasse sig naturen – og ikke omvendt.

Hvorfor er Planafdelingen ikke pålagt straks at markere projekter som disse som værende i konflikt med naturen og derfor kræve justeringer i projektindstillingerne, inden de kan komme ind på en prioriteret liste?

Den tredje iagttagelse drejer sig om en manglende villighed til at ændre beslutninger, der ikke længere er hverken tidssvarende eller relevante.

På mødet blev ”Projekt 44” diskuteret.

Dette er et projekt, jeg har foreslået, og det handler ganske enkelt om at tage den sidste rest af visionen om det ”Det Blå Bånd” ud af den kommende kommuneplan.

Denne vision blev i 2013 introduceret i kommuneplanen ved at rammelægge et stort område syd for Eskerod og Rodskov.

Visionen blev meget stærkt drevet af Kristine Bille fra SF, som var borgmester fra 2010 til 2013.

Som et forsvar mod disse planer igangsatte borgerne sammen med Danmarks Naturfredningsforening en fredningsansøgning for hele området, og denne blev i 2020 endelig afgjort ved at omkring 200 Ha blev fredet.

Men undervejs var 1,4 Ha” faldet ud af” det oprindelige fredningsforslag.

Disse 1,4 Ha ligger nu isoleret ud i det åbne land syd for landevejen, uden naturlig vejadgang og med flere geologiske og biologiske komplikationer.

Og arealet har hidtil været klassificeret som ”bevaringsværdigt landskab”.

Alligevel fastholder et flertal bestående af Venstre, Konservative og SF fortsat rammelægning af disse resterende 1,4 Ha med den argumentation, at ”man skal kunne stole på en kommuneplan”.

Partierne vægter således hensynet til en beslutning taget for over 10 år siden i en helt anden virkelighed (før fredningen) højere end at justere den fremtidige kommuneplan til den nuværende virkelighed.

Diskussionen om dette areal har kørt meget længe, og undervejs har flere byrådspolitikere fremført, at det var frygten for at skulle betale erstatning til ejeren, der afholdt dem fra at stemme for at tage arealet ud allerede ved sidste kommuneplanopdatering.

Derfor blev det på byrådsmødet i oktober 2023 besluttet, at der skulle laves en undersøgelse af dette mulige erstatningsansvar.

Hvad har denne undersøgelse egentlig konkluderet?

Helt overordnet glæder jeg mig over beslutningen om en strukturplanproces for Rodskov, og ser frem til via den og andre samarbejdsfora med Syddjurs at fortsætte udviklingen af vores kommune til glæde for de mange.

Som medlem af Hornslet Distriktsråd og initiativtager til Rodskov-Eskerod gruppen er det vigtigt for mig at understrege, at ovenstående alene er udtryk for min egen personlige holdning.«