Klimafest på Fælleden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mange tak til Poul Bjørn Berg for hans respons i Ugeavisen d. 24. april på mit indlæg om aflysning af klimakrisen. Jeg må sige, at der skal mere end klimamodeller fra IPCC, og anekdoter om lokale vejrfænomener, til at overbevise mig om eksistensen af en global klimakrise, og det triste er, at denne uenighed egentlig kunne være ret ligegyldig, hvis ikke den havde så omfattende konsekvenser for rigtig mange mennesker.

IPCC har som mandat at undersøge human påvirkning af klimaet, og minsandten om ikke de konkluderer netop dette. Det ville jeg måske også gøre, hvis mit levebrød afhang af netop den konklusion, og det er desværre en generel trend i klimaforskningen.

Klimakampen har efterhånden afløst klassekampen som venstrefløjens raison d’etre, og derfor må min påstand selvfølgelig føles som et hårdt slag. Ikke desto mindre mener jeg, det er nødvendigt at gå i rette med venstrefløjens alarmisme, fordi den gør de fleste af os fattigere og mere ufrie, idet ”klimakrisen” og den ”nødvendige” grønne omstilling har udviklet sig til at blive et redskab til systematisk udplyndring af samfundet og centralisering af magt.

Jeg savner en politisk opposition, både på rådhuset i Skanderborg og i Folketinget, der ikke bare kritikløst og mageligt underkaster sig klimadogmet.

Som nævnt i mit tidligere indlæg så er klimaforandringer helt naturlige. Indenfor de seneste 10.000 år har vi set et relativt ustabilt klima, som det ses i iskerneboringerne fra Grønland. Flere af de relativt varme perioder har været varmere end vores nutid – herunder den minoiske varmetid, den romerske varmetid og den middelalderlige varmetid. Fra senmiddelalderen og til midten af 1800-tallet havde vi en relativt kold tid, kaldet den lille istid, som bl.a. gjorde det muligt for den svenske konge Karl X Gustav at gå over isen i 1658 i sit togt imod København.

Tilfældigvis påbegyndtes systematiske målinger af temperaturer omtrent samtidig med afslutningen af den lille istid i midten af 1800-tallet, hvor temperaturerne var på det laveste niveau i kuldeperioden. Derfor har vi af gode grunde set en stigende temperatur siden dengang, og temperaturen kommer med stor sandsynlighed til at fortsætte opad en tid endnu – og det er der intet usædvanligt ved.

Jeg vil ikke trætte læsere med yderligere om klimaets udvikling, men i stedet opfordre alle til at søge information på egen hånd. I Danmark vil jeg henvise til dygtige forskere som Jens Morten Hansen, Johannes Krüger, Jens Olaf Pepke Pedersen og Henrik Svensmark, der alle længe har forsøgt at balancere diskussionen om klimaet, men har haft svært ved at få taletid i de statsstøttede medier.

Er man bekvem med engelsk, så vil jeg anbefale at lytte til canadiske Patrick Moore, som i sin ungdom var medstifter af Greenpeace og mangeårig miljøaktivist. Moore arbejder i dag intenst på at aflive klimaalarmen, som han mener gør direkte skade på miljøet, idet den, i hans øjne, medfører, at vi prioriterer vores indsatser helt forkert.

Der er også en dokumentar på YouTube, som hedder ”Climate: The Movie (The Cold Truth)”. Den behandler oprindelsen af klimaalarmen og desuden korrumperingen af de akademiske miljøer, som burde fortælle os sandheden om klimaet.

I Skanderborg kommune prioriteres klimakampen meget højt. Det blev bekræftet af en repræsentant fra kommunen, som på et borgermøde for nylig i Storring sagde, at der bruges meget store ressourcer på Fælleden på planlægning omkring den grønne omstilling.

Hvor mange ressourcer der bruges er svært at vurdere, men et besøg på kommunens hjemmeside ”Grøn Skanderborg” giver i hvert fald en fornemmelse af en omfattende indsats.

Normalt, når man hører fra kommunen, så er det i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, hvor det tilbagevendende ritual handler om, at borgerne skal acceptere yderligere nedskæringer i den kommunale service. Det er dog et helt andet billede, man får af kommunen, hvis man kigger i kommunens Klimaplan 2023-2050.

På forsiden af klimaplanen er der et billede af landskabet ved Jaungyde - ikke langt fra hvor jeg bor - og det påfaldende ved billedet er, at der ikke ses nogen vindmøller og solceller – bare smukke bakker, slugter og søer, som er et resultat af tidligere tiders naturlige klimaforandringer.

Og når man læser kommunens klimaplan, efterlades man med et indtryk af en kommune i stort overskud til at påtage sig de globale klimaudfordringer - der mangler ikke ideer og virkelyst. Særligt overskud opleves, når man ruller igennem kommunens Tiltagsbeskrivelser, hvor der ikke er grænser for opfindsomheden.

Afsnit 5.1 handler om ”Grøn dannelse for børn og unge”, hvor det bl.a. fremgår, at skoler og dagtilbud bevidst vil arbejde med at ”kritisere ikke-bæredygtige praksisser”. (Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg tro, at dette var skrevet i Kina.) Så vi skal altså forvente, at vores børn kommer hjem som skolede klimaaktivister, som vil kritisere mor og far for, at de ikke har en dyr elbil?

Undskyld byråd, må jeg bede om lov til, at vi kan opdrage vores børn i vores eget verdensbillede, og desuden bede om, at kommunen koncentrerer sig om at undervise børn i basale færdigheder - og ikke i politisk aktivisme.

Hvor mange penge der bruges på klimakampen på rådhuset, kan man måske få et indtryk af ved et opslag på www.nøgletal.dk. Her finder man, at Skanderborg Kommune i 2023 brugte 5.794 kr. pr. indbygger på ”Central Ledelse og Administration” - til sammenligning brugte Viborg kommune 4.589 kr. pr. indbygger. Så hvis Skanderborg kommune med 65.138 indbyggere i 2023 havde drevet centraladministrationen på samme omkostningsniveau som Viborg, så kunne der altså have været sparet ca. 78 millioner kroner. Man kan ikke vide, hvor meget heraf der går til at redde klimaet, men at dømme efter initiativrigdommen så er det nok en hel del.

Jeg havde hellere set, at 78 millioner kroner var brugt på børnepasning, folkeskoler, ældrepleje mm. og ikke på at drive varmestue for klimabevidste akademikere, som lever i den vildfarelse, at de kan styre klodens klima ved hjælp af sol, vind og gylle.

Så omend man tror på en klimakrise eller ej, så er en ting sikkert: Der er klimafest på Fælleden.