Solceller eller skov? Politikerne står over for et ubehageligt valg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Byrådet i Syddjurs Kommune står over for en kompleks og udfordrende opgave. De ønsker at ride med på den grønne bølge og bidrage til den nødvendige grønne omstilling. Men spørgsmålet er, hvor mange solcelleparker kommunen egentlig har brug for, hvor de skal placeres, og om er der grænser for, hvor mange udfordringer man bør omgå for at gennemføre sådanne anlæg.

Skal kommunen gå på kompromis med sine egne visioner og kommuneplaner, og hvad med loven? Skal vi have grøn omstilling for enhver pris?

En krisetid

Vi lever i en krisetid, hvor både en klima- og en biodiversitetskrise truer.

Politikere på både rådhuset og Borgen tvinges til at tage stilling og handle, men det kan være svært at tilfredsstille alle og finde plads til det hele. Selvom der er bred enighed om, at de to kriser går hånd i hånd, og at øget skovrejsning vil kunne afhjælpe begge, kan planer om netop skovrejsning omkring Hornslet være i fare.

Området, som byrådet havde udpeget til skov, er nu tæt på at blive godkendt til solcellepark. Skov eller solceller? Det er et dilemma, som både det nuværende og det tidligere byråd har måttet forholde sig til.

Men behøver man nødvendigvis vælge?

Det Grønne Danmarkskort?

”Det Grønne Danmarkskort” er en del af planloven og samler kommunernes naturområder i ét sammenhængende naturnetværk på tværs af kommunegrænser.

En af de store udfordringer for naturen i dag er, at naturområder ikke er bundet sammen af grønne korridorer, hvilket betyder, at mange arter har for få og for ringe levesteder og har svært ved at sprede sig fra et naturområde til et andet.

”Det Grønne Danmarkskort” skal sikre større og mere sammenhængende naturområder og tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj.

Det daværende byråd i Syddjurs Kommune udpegede derfor i samarbejde med et lokalt miljøråd nogle områder, der ville kunne binde naturen bedre sammen. De har været gode og set, at man ved at rejse skov på blot få marker kan skabe en grøn korridor hele vejen fra Skrald Skov over Rosenholm Skov, igennem Sofie Amaliegårds Skoven til Estrup Birke og videre til Halling.

Skovrejsningen vil også være den bedste måde at sikre det reservoir af drikkevand på, som er under området. Ejerne af Estrup Birke Skoven vil sågar gerne købe noget af grunden og plante skov.

Men det er klart, at så længe lodsejer tænker, der kan blive en solcellepark, er han ikke interesseret i at sælge. Det er derfor op til politikerne at turde holde fast i visionen om et grønnere Danmark.«

Hvor mange udfordringer er for mange?

Kommunen har på deres hjemmeside delt et afgrænsningsnotat, som har til formål at specificere, hvordan man burde afgrænse miljøvurderingsrapportens indhold. Men det er svært at afgrænse, for listen er lang. Den starter med at understrege, at hele projektområdet i forvejen er udpeget som potentiel økologisk forbindelse og naturområde iht. Syddjurs Kommuneplan 2020, og at der ønskes skovrejsning på området. Samtidig er over 33 pct. beliggende inden for skovbeskyttelses-linjen. Området overlapper også med bevaringsværdige landskaber og beskyttede diger. Der er desuden fredskov grænsende op til projektområdet. Der findes fredede flagermusarter i Sophie-Amaliegård Skoven og sådan bliver det ved. Men måske er det lige meget hvor lang listen er, for man kan bare komme uden om det hele ved at lave lidt faunastriber og skrive noget flot om biodiversitet og merværdi. For de sammenligner nemlig ikke solcelleparken med skov, men med landbrugsjord, som det er nu. Det virker uambitiøst – hvorfor lægge en plan, hvis man ikke regner den for noget?

Regler er til for at blive brudt?

Naturbeskyttelseslovens § 17 foreskriver, at man ikke må bygge tættere end 300 meter af et skovbryn for at sikre udsyn til skoven, men også for at bevare værdifulde levesteder. Desværre har lokalpolitikere mulighed for at give sig selv dispensation fra denne lov. Denne magt bruger Syddjurs Byråd flittigt omkring Hornslet og Sofie Amaliegårds Skoven. Planen er nemlig, at der på den ene side af skoven skal være parcelhusgrunde helt op ad skovbrynet, og på den anden side skal der være en indhegnet industripark. Men hvad med visionen om et grønnere Danmark og mere sammenhængende natur? Det kan være svært at få øje på i planerne om flere byggegrunde og et utal af solcelleparker. Hvis denne solcellepark bliver godkendt, bliver det et symbol på, at man er villig til at gøre hvad som helst, selv på bekostning af naturen, så længe det er i en ”god sags tjeneste”. Man kunne fristes til at tro, at den økonomiske gevinst på et tocifret millionbeløb til kommunen og presset om grøn omstilling slører dømmekraften i denne sag.

En beslutning med langvarige konsekvenser

Lad os håbe, at mindst 14 byrådsmedlemmer tør slå koldt vand i blodet og sætte foden ned. Der er en plan og en vision for området! En vision som vil nedbringe vores CO₂-aftryk. En vision, som passer på vores natur og vores drikkevand og samtidig sikrer alle Hornslets borgere en skøn natur omkring den voksende by. Der skal nok komme flere ansøgninger om solcelleparker og vindmøller. Hold fast, og tænk jer om, for når først beslutningen er truffet, kan den ikke ændres de næste 30 år. Placér ikke høje hegn og industri midt i en perle af bevaringsværdig natur og gamle skovbryn. Tænk langsigtet, og lad jer ikke friste af økonomiske gevinster og et pres om grøn omstilling for enhver pris. Der er ikke andre solcelleparker i Danmark, der ligger i så smuk natur, klistret op af to skove.

Når man har sagt A, burde man også sige B – for naturen og jeres troværdigheds skyld!