Hvor er S og SF's ambitioner for den borgernære velfærd?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Over de seneste måneder har der været en debat frem og tilbage i spalterne her. Jeg forstår som udgangspunkt godt, hvad specielt Søren Frandsen (SF) mener, men jeg savner ambitioner på vegne af kernevelfærden. For det er vel ikke rigtigt, at det eneste svar er ”send flere penge”?
Hvad er ambitionsniveauet for S og SF? Kan man kun have ambitioner, så længe der kommer flere penge fra økonomiaftalerne?
Når der nu ikke partout kommer flere penge, så må man jo kigge på den måde, man bruger pengene i dag. Såvel Socialdemokratiet som SF bedyrer jo, at de nærmest er den eneste chance for, at velfærdsinstitutionerne ikke bliver besparet væk. Men hvis vi skal løfte den borgernære velfærd, så må vi jo omprioritere i brugen af de midler, vi har til rådighed i dag. Og her mangler jeg noget konkret fra de to partier på, hvad det så er, man ønsker? Hvad er visionen, og hvor vil man spare for at omprioritere til den borgernære velfærd, som de mener, de kæmper så indædt for?
Her er det ingen hemmelighed, at Liberal Alliance ofte skeler til diverse analyser, som for eksempel Cepos laver omkring potentialer i kommunerne. Jeg kan også have min tvivl, om vi lige kan spare 60 millioner kroner på administration og ledelse, uden vi skal tage nogle virkelig svære prioriteringer. Men så er det jo heldigt, der er en teknologisk udvikling i gang, som kan hjælpe os.
Lad os skele til for eksempel Aarhus Kommune, som har en AI-baseret chatbot til at hjælpe borgerne med et bredt spekter af spørgsmål, der relaterer til kommunale services og selvbetjeningsløsninger, for eksempel pas, MitID og børnepasning. Aarhus Kommune vurderer selv, at det har reduceret den tid, som medarbejderne bruger på rutinespørgsmål, hvilket jo så frigør ressourcer. Ser man generelt på de områder, som benytter denne løsning, så er besparelsen i tid 30-40 procent, om altså frigør tid, mens man i øvrigt forbedrer borgerservicen, da den kan besvare spørgsmål udenfor vores normale åbningstid. Det vil jeg umiddelbart kalde en win-win.
Og det er langt fra det eneste eksempel, vi kan lade os inspirere af for at frigøre tid og ressourcer. Vi kan også kigge på byggesagsbehandlingen og automatisere den i større grad, som eksempelvis Hjørring Kommune har haft stor succes med, hvilket har frigjort tid og ressourcer til at nedbringer sagsbehandlingen på mere komplekse sager.
Det var eksempler på, hvor vi kan tænke visionært og fremsynet, men det kræver, vi lige hopper ud af ”vi plejer” og ”send flere penge” jargonen.
Vi kan også omprioritere i vores måde at bruge de midler, vi har til rådighed i dag. Det har S og SF jo faktisk haft 12 år til, da de havde flertallet i byrådet. Liberal Alliance går ind til de kommende budgetforhandlinger med forslag om, hvor vi kan omprioritere midler, og målrette dem borgernær velfærd.
Det kunne for eksempel være vores skoler eller nærmere bestemt almenområdet, som har det hårdt i disse år. Men det kræver, at man tør omprioritere midler, og der kommer vi også med konkrete forslag til, hvor vi synes, det kunne give mening. For Liberal Alliance i Favrskov ønsker faktisk, at vi får løftet almenområdet i folkeskolerne, og vi snakker ikke bare om det, vi vil faktisk også levere på det, men det kræver prioriteringer, som vi så må være klar til at tage. Gad vide hvad Socialdemokratiet og SF kommer med af omprioriteringsforslag for at komme den borgernære velfærd til gode?
Jeg venter spændt.