Når der begås fejl, skader det et ungt menneskes fremtid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er fortsat mange fortvivlede borgere, der oplever at få en dårlig behandling vedrørende hjælp til børn og unge med særlige behov, idet kommunerne (tilsyneladende) ikke lever op til deres forpligtelser, der ellers er nøje beskrevet i Serviceloven, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven og anden lovgivning.

Tal fra Ankestyrelsen – der er en uafhængig ’domstol’ for denne type af sager – viser da også, at der er fejl i mere end 35 procent af afgørelserne i ankede sager (i nogle kommuner mere end 60 procent).

Og disse fejl vedrører kun sager, hvor borgere har haft overskud til at anke, men hvad med alle de andre kommunale afgørelser, er der lige så mange fejl i dem?

Vi ved det ikke, men Ankestyrelsen gennemførte i 2023 en såkaldt ’praksisundersøgelse’ (SL § 97) vedrørende IKKE ANKEDE afgørelser i kommuner, hvor de fandt, at der var ’retlige mangler’ med væsentlig betydning i 47 procent af afgørelserne.

Når Ankestyrelsens årlige opgørelser over omgørelser behandles i forvaltningen og kommunalbestyrelsen, så kan man af referater se masser af bortforklaringer, men ingen væsentlige krav til forbedringer. Måske synes de bare, at pårørende fortsat skal overkomme både at tage sig af deres handicappede barn og dets søskende og samtidig fungere som jurist og sagsbehandler i kampen mod kommunens forkerte eller mangelfulde afgørelser? Og der er tilsyneladende heller ingen i kommunen der tænker på, at hver gang der begås en fejl, skader det et ungt menneskes fremtid.

Handicapforeninger, Ankestyrelsen, forskere, fagforeninger, Institut for menneskerettigheder, Ombudsmanden med mange flere kritiserer retstilstanden på området. Desværre ser det ikke ud til at politikerne hverken lytter eller stiller krav på området, på trods af at kommunernes forvaltninger åbenbart har ’solgt ud’ af den sidste rest af anstændighed og faglige stolthed. Konsekvenserne er, at de med ’et penselstrøg’ efterlader sig belastede familier, og ødelagte starter på livet for de unge.

I vores fire kommuner er det samme billede som ovenfor, med alt for mange fejlafgørelser, og manglende synlige forbedringer, eller udsigt hertil.

Vi har eksempler på forældre til børn med handicap, der får både to og tre klager omgjort af Ankestyrelsen. At kunne læse en kommunal afgørelse og at klage over den, fordi man mener, den er forkert, er slet, slet ikke alle mennesker forundt. Og hvem hjælper et menneske, der ikke har kræfter eller evner til at klage over en forkert afgørelse?

Vi kan derfor kun anbefale at hvis man er i tvivl om kommunes afgørelser, så send en klage til Ankestyrelsen, og har man brug for hjælp hertil, så kontakt Borgerrådgiveren eller sin handicapforening, der alle kan hjælpe hermed.

For igen at få fokus på området har vi inviteret politikere, forvaltninger, medlemmer af handicapforeninger, pårørende m.fl. til en temaaften 10. september 2024, hvor Ankestyrelsen og DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) vil fortælle om deres erfaringer med fejl i de kommunale afgørelser, og hvordan denne udvikling kan vendes. Der vil blive rig lejlighed til dialog.