Fortsæt til indhold

Genopret Kolind Sø - en klimakamp, vi ikke må tabe

Naturgenopretning i Kolindsund er afgørende for at beskytte vores miljø og fremtidige generationers trivsel, mener debattør.

Debat
Hans VangkildeEllen Jensens gade 52

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Kære Hr. Kattrup,

Vedrørende naturgenopretning.

Det virker som om, du ønsker at danse, mens huset brænder!

Har du børn, børnebørn, der kan give dig oldebørn, tipoldebørn, tip-tipoldebørn osv.?

Det er utroligt meget vigtigere at sikre en sund og velfungerende natur for dine efterkommere end at følge dit snæversynede synspunkt om at beskytte noget landbrug, for eksempel i Kolindsund, her og nu.

Så vidt jeg ved, er det allerede nu temmelig problematisk at drive landbrug netop her.

Efter den research, jeg har foretaget, vil en af de vigtige pointer med at etablere Kolind Sø netop være at beskytte Grenaa mod oversvømmelser.

Jeg er ovenud begejstret for, at Norddjurs vil i dialog med Syddjurs om denne enestående chance for at hjælpe vores truede natur.

Projektet er efter min mening så vigtigt, at det skal på Finansloven.«