Deltidspasning – det blå flertal gambler med daginstitutionerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For nylig lykkedes det for det borgerlige flertal i Favrskov Kommune at gennemtrumfe deres store fællesprojekt om at tilbyde deltidspladser fra 2025. Isoleret set kan det være svært at argumentere imod mere fleksibilitet – hvem kunne have noget imod dét?

Og netop sådan markedsfører forslagsstillerne fra blå blok idéen i avisens spalter. En entydig gavebod til alle os småbørnsfamilier: “Mere fleksibilitet i småbørnsfamiliernes hverdag, ja tak,” siger De Konservatives Anne-Sophie Schjønning Eriksen, mens Liberal Alliances formand, Simon Buus, sammenfatter det som følger: “Det vil give forældrene mere frihed, give børnene den bedst mulige start på livet og sikre en optimal udnyttelse af kommunens ressourcer.”

Det er med andre ord, hvad økonomer kalder en pareto-forbedring: Ingen bliver stillet ringere, end de står den dag i dag, og nogle (børnefamilierne, især dem der agter at benytte tilbuddet) vil blive stillet bedre. Så er det vel bare for os børnefamilier at læne os tilbage og nyde den borgerlige frihed? Hvis bare. Forslaget er desværre noget oversolgt.

Problemet er, at præsentationen af forslaget kun er baseret på tro uden noget fagligt fundament. Forvaltningen har ganske enkelt ingen viden om, hvilke konsekvenser udvidelsen af deltidspladser faktisk vil have. Da jeg for efterhånden en håndfuld år siden startede i finansbranchen, spurgte jeg min nye chef indtil, hvad risici jeg kunne tillade mig at tage. Svaret lød ”Just make sure you have a job tomorrow”.

Det her forslag ligner et forslag, der kunne forstyrre nattesøvnen: Kravene om mere fleksibilitet i institutionerne ville i sig selv kræve øget planlægning. En bredere vagtplan for personalet ville desuden øge risikoen for underbemanding ved sygdom og lignende udfordringer. Uden ekstra ressourcer risikerer det at føre til en lavere kvalitet af servicen. De offentlige midler forbliver på området, men med bortfaldet af 25 procent i forældrebetaling risikerer vi at få et økonomisk hul i budgettet. Det vil jeg ikke just kalde ”optimal udnyttelse af kommunens ressourcer”, som Liberal Alliances Simon Buus hævder. Teoretisk set kunne man måske reducere antallet af ansatte eller timer ved at sprede bemandingen ud, så kabalen kunne gå op. Alternativt risikerer vi at betale for denne nye ordning via forringet kvalitet. Den eneste sikkerhed, vi har, er usikkerheden. Vi ved simpelthen ikke, hvilke konsekvenser dette vil få hverken for kvaliteten i dagtilbuddene eller for kommunens og institutionsområdets økonomi.

Forstil dig følgende: Netto vil gerne udvide deres åbningstid, fordi de har en idé om, at der er kunder, der kunne være interesseret i at handle om aftenen. Ville de bare forlænge åbningstiden uden at undersøge de eventuelle økonomiske konsekvenser, den forlængede åbningstid ville have? Naturligvis ikke. Man træffer ikke beslutninger på et unødigt uoplyst grundlag, når man selv har hånden på kogepladen. Man vil selvfølgelig undersøge, om omkostningerne overstiger, hvad man forventer at få i kassen. Som far til to, snart tre børn i kommunale dagtilbud, er jeg dybt bekymret over, at et blåt flertal vil gamble med både kvaliteten og økonomien på området.

Det er ganske enkelt ikke godt nok.