Partihop: Skyldes det de hakkende gear i bussen?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
At være sikker på, at politikerne i Randers rent faktisk holder, hvad de lover, eller repræsenterer det parti, de stillede op for, kan være svært at stole på i disse tider.
En af sidste uges største historier er Anker Bojes og Bo Ratz’ skifte til protestpartiet Østbroen, som dermed har fem politikere med ret til at sætte sig i byrådsstolene den sidste mandag i hver måned.
Kun to af dem er valgt på Østbroens liste, mens der nu også sidder to tidligere konservative og en frafalden socialdemokrat sammen med dem.
I løbet af tre år har Bo Ratz skiftet parti flere gange, end de fleste busser skifter gear hen over Randersbro. Han har nærmest Danmarksrekord i det. Han nævner især det hakkende samarbejde med spidskandidaten Daniel Madié som et springende punkt.
Og nu er selvsamme Daniel Madié smidt under bussen af sin bestyrelse i Konservatives bagland, der mildest talt er utilfreds med hans ageren. En kommende ekstraordinær generalforsamling - den tredje i år - skal afklare om politikeren fra Hornbæk stadig er spidskandidat eller ej.
For Anker Boje tegner der sig et billede af en utilfreds politiker, der har skiftet parti på grund af en træls intern tone og en usynlig leder i skikkelse af Torben Hansen, som styrer partiet fra skyggerne. Næsten identiske årsager fik socialdemokratiets Henriette Malland til at blive løsgænger, mens Jens Peter Hansens meget bramfri ytringer og løse forhold til partidisciplin nærmest fik ham smidt ud af Venstre med en høtyv bagi.
Der er mange årsager til de utallige partihop, vi har set i Randers Byråd de seneste tre år. Sammenfattende handler det om miljøet, tonen og - ikke mindst - de handlinger, som flere ledende byrådspolitikere foretager sig uden at sikre, at alle i partiet er med på bussen.
Hvor ville jeg ønske, at politik handlede mere om at få alle med i samme bus, så vi borgere kunne komme over Randersbro i samme gear.