Har familien til Albert brug for ord eller handling?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I forbindelse med de omfattende besparelser på Djurslandsskolen og specialklasserne, som et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog, gjorde adskillige forældre, inklusive undertegnede, opmærksom på den potentielle stigning i antallet af forældre, der ville få behov for tabt arbejdsfortjeneste. Dette skyldes, at deres børn risikerede ikke at kunne fortsætte i det skoletilbud, som besparelserne nødvendiggjorde.

Som en konsekvens heraf ville disse børn være nødsaget til at blive hjemme og modtage undervisning fra deres forældre, hvilket naturligvis ville give anledning til anmodninger om tabt arbejdsfortjeneste.

Baggrund:

I forbindelse med implementeringen af Barnets Lov har det været nødvendigt at tilpasse vores kvalitetsstandarder. I det fremlagte forslag til en ny kvalitetsstandard er der imidlertid indført nye formuleringer, som ikke umiddelbart relaterer sig til Barnets Lov. Jeg var bekymret for, at disse ændringer kunne være et forsøg på at begrænse adgangen til tabt arbejdsfortjeneste, hvilket vil få betydelige menneskelige konsekvenser for de berørte familier.

Jeg er af den opfattelse, at vurderingen af tabt arbejdsfortjeneste altid bør baseres på en individuel og konkret vurdering af den enkelte sag. Det er afgørende, at der tages højde for hele familiens situation, og at vi som kommune fokuserer på at yde den bedst mulige støtte og hjælp.

Et længere forløb:

I den forbindelse har vi i Børne- og Ungdomsudvalget behandlet det nye udkast til kvalitetsstandarderne for tabt arbejdsfortjeneste.

Formuleringen af den, kommer fra forvaltningen, og den præciserer hvem og hvordan man kan søge tabt arbejdsfortjeneste.

Her bemærker jeg en ny tilføjelse: “aktiviteter der ikke indgår i den tabte arbejdsfortjeneste”.

Jeg var uenig med forvaltningen vedrørende den nye tilføjelse, og de principafgørelser de henviste til fra ankestyrelsen.

Første gang, den 9. oktober 2024, behandlede vi udkastet og sendte det i høring. Den 21. november 2024, under punkt 10, bilag 3, fremlagde jeg mine uenigheder, hvorefter der blev foretaget ændringer. Vi behandlede sagen igen den 12. december 2024, punkt 2, bilag 9, hvor jeg fortsat var uenig i teksten,

Jeg blev så inviteret til et online møde den 03.02.2025, med juristen, børne- og familiechefen samt socialrådgivere, hvor jeg igen argumenterede, for mine begrundelser for ændringer, og uenighed med tolkning af ankestyrelsens afgørelser.

Det meste er nu fjernet, og vi skal behandle sagen igen til næste møde i Børne og Ungdomsudvalget, den 20.02.2025, punkt 2 bilag 3.

For mig at se er det, et forsøg på at begrænse muligheden for at få tabt arbejdsfortjeneste, som for mange familier vil medføre store menneskelige omkostninger, i den enkelte familie som i tilfældet med Albert og hans familie.

Og både i den snart udgåede kvalitetsstandard samt i den snart nye kvalitetstandart, står der. Under betingelser for at få tabt arbejdsfortjeneste, har nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko, som gør at barnet/den unge ikke kan være i dagtilbud eller skole fuldtid.

Så der er mulighed for at tilkende til tabt arbejdsfortjeneste til Alberts familie, som selvfølgelig skal vurderes ud fra en individuel og konkret vurdering i den enkelte sag, og se på hele familien og hvordan vi hjælper dem beds mulig.

Uvildig rådgivning til alle:

Desværre har Ulf Harbo og jeg erfaret, at familier ikke altid er blevet informeret om muligheden for at få uvildig rådgivning fra kommunens borgerrådgiver. Dette er et problem, som vi har påtalt over for forvaltningen ved flere lejligheder. Og dette gør sig også gældende i sagen om Albert og familien.

Forslag til kommunalbestyrelsen:

For at sikre, at alle borgere får lige mulighed for uvildig rådgivning, har vi derfor indstillet til kommunalbestyrelsen, at der fremover skal være et standardiseret tilbud om uvildig rådgivning i alle afgørelser, der træffes i arbejdsmarkedsudvalget, børne- og Ungdomsudvalget og voksen- og plejeudvalget.

På vegne af Ulf Harbo, løsgænger, og Jens Kannegaard Lundager, Dansk Folkeparti:

»Vi vil gerne have en sag på dagsordenen til kommende Kommunalbestyrelsesmøde, For at sikre at alle borgere, får samme mulighed for at få uvildig rådgivning, af alle afgørelser som laves til borgerne, i Arbejdsmarkedsudvalget, Børne og Ungdomsudvalget og Voksen og plejeudvalget, At der tilføjes i afgørelser. Hvis man ønsker en uvildig rådgivning om sin sag, kan man kontakte Norddjurs Kommunes borgerrådgiver, som er gratis og uafhængig af Norddjurs kommune. Mail: borgerraadgiveren@norddjurs.dk«

Behov for en værdig sagsbehandling:

Jeg mener, at Norddjurs Kommune bør have en klar målsætning om værdig sagsbehandling for alle borgere. Det er vigtigt, at vi som kommune investerer i de rigtige løsninger fra starten, i stedet for at fokusere på kortsigtede besparelser, der kan føre til større problemer og udgifter på længere sigt.

Udfordringer i den nationale politik:

Jeg er bekymret over den tendens, der ses i den nationale politik, hvor der fokuseres på besparelser på udsatte grupper, herunder syge og handicappede. På KL’s topmøder i Aalborg har jeg oplevet, hvordan der argumenteres for, at kommunerne kan løse deres økonomiske udfordringer ved at inkludere børn med særlige behov i almindelige skoletilbud og ved at begrænse specialiserede tilbud på socialområdet.

Investering frem for besparelser:

Jeg mener, at det er en forkert tilgang. Besparelser på disse områder vil ofte føre til større problemer og udgifter på længere sigt. I stedet bør vi investere i de rigtige løsninger fra starten, hvilket kræver politisk mod. Viborg Kommune er et eksempel på en kommune, der forsøger at gå denne vej.

Fokus på de mest udsatte:

Det er uacceptabelt, at vi tilsyneladende kun ønsker at bruge ressourcer på de borgere, der ikke har udfordringer i livet. Hvem bliver de næste i rækken? Er det de ældre, der skal lide under denne politik? Skal ældre med psykiske lidelser som demens ikke længere have adgang til specialiserede tilbud, men i stedet integreres i almindelige plejehjem uden den nødvendige støtte?

Vi ser den samme tendens nu inden for skoleområdet, hvor der argumenteres for, at alle børn, uanset deres psykiske diagnoser, skal inkluderes i almindelige klasser. Men er det retfærdigt over for disse børn, som har brug for specialiseret hjælp og støtte?

En værdig sagsbehandling for alle:

Jeg mener, at alle borgere, både ældre og børn, har ret til en værdig behandling og adgang til de tilbud, der bedst kan understøtte deres behov. Det er vores ansvar som samfund at sikre, at ingen bliver ladt i stikken

Jeg vil fortsat arbejde for, at Norddjurs Kommune har en målsætning om værdig sagsbehandling for alle borgere, og at vi tør investere i de løsninger, der skaber de bedste resultater for de mest udsatte.