»Spis nu lige brød til, I tre kære politiker-damer: Har I aldrig hørt negativ omtale af vakuumpakkede retter?«
Debatten om frisklavet kontra vakuumpakket mad er ikke ny, mener pensionist, der rettede henvendelse om kvaliteten af maden allerede i 2013.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I Din Avis Favrskov er der ved at være gang i debatindlæg, hvor vores byrådspolitikere har travlt med at berette om deres fantastisk politiske holdninger til gavn for alle os borgere, der inden længe skal til stemmeurnerne.
Lige nu kører debatindlæg i Din Avis Favrskov under temaet:
”Frisklavet med til kommunens ældre borgere med ophold på kommunalt plejehjem eller ophold i egen bolig”.
Her og nu står debatstriden mellem Isabell Friis Madsen, Rikke Randrup Skåning og Grethe Villadsen (S) contra Mette Nøhr (K). Tænk engang, striden går på, hvorvidt der daglig kan/skal serveres en frisklavet middagsret til kommunens ældre borgere, hvad enten den ældre har ophold på plejehjem eller i egen bolig.
Spis nu lige brød til, I tre kære politiker damer.
Medfølgende tekst er mit besyv til de tre socialdemokratiske byrådsdamers debatindlæg:
Spis nu lige brød til, I tre kære politiker-damer. Når jeg læser jeres debatindlæg, så forstår jeg ganske enkelt ikke, at I åbenbart aldrig har hørt negativ omtale, af de vakuumpakkede middagsretter fra Favrskov Mad? Middagsretter der blandt andet leveres i ugepakning til ældre borgere, med ophold i eget hjem?
For mig helt fint når Mette Nøhr retter en reel kritik, som I tre politikere åbenbart aldrig har hørt om? Hvis I bladrer tilbage i jeres annaler, så stillede jeg helt tilbage i 2013 mit første spørgsmål til de vakuumpakkede middagsretter. Efterfølgende har jeg været i dialog over emnet med Socialudvalget i F.K. Herunder med Grethe Villadsen og Rikke Randrup Skåning med flere.
Når anføres brugertest statistik med fuld tilfredshed! Tja, så mangles vel statistik deltagelse fra de bruger, der af årsager har fravalgt den kommunale madordning. For eksempel kunne fravalget skyldes kun tilberedning via mikroovn, hvor duften af veltilberedt mad burde være en væsentlig del af en kulinarisk oplevelse! Her kan dog konstateres total udeblivelse af madduft, det uanfægtet, hvilken middagsret der mikroopvarmes! Så vel også her en god ide at feje for egen dør!
Som anført, tog jeg helt tilbage i 2013 min første kontakt til formanden for kommunens Socialudvalget dengang Lone Glarbo. Lone og jeg havde et forløb med nogle, hver især intense synspunkter. Dog altid på et positivt og sagligt niveau.
Jeg kan konkludere, at debatten ”frisklavet mad til kommunes ældre” fortsat er på den politiske dagsorden, det uden at der er sket en dyt siden min første henvendelse i 2013.