Kommentar: Er tre gange »R« redningen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Randers midtby og livet i resten af Randers Kommune er ved at blive en god historie, der bliver fortalt for sjældent.

I mellemtiden fortælles en anden, især om midtbyen: »Der er aldrig p-pladser«, »det er dødt efter kl. 17«, »det rykker jo ikke«.

Når den fortælling får frit lejde, flytter kunderne og borgerne i flok derhen, hvor det ser nemmere ud: internetklik, Blå indgang i storcentret og et farvel til midtbyen og et farvel til livet i landsbyerne, der er uden busser og en købmand.

Politik handler om at holde retning under modvind.

I Randers har vi længe set, hvordan skyttegrave i byrådssalen har ødelagt gode idéer. Der mangler en vilje til at anerkende at også den anden side af byrådssalen af og til kan komme med konstruktive løsninger på problemer.

Hvornår kommer sammenholdet og problemløsningerne fra samtlige politikere? Hvornår fatter de, at jo mere de skændes og bærer nag, desto flere problemer bliver ikke løst til gavn for dem, der vælger dem.

Midtbyen og Randers Kommune kan reddes af tre ting, der lyder enkle, men kræver rygrad: retning, rytme og råderum.

Retning, fordi vi skal turde sige højt, hvor kernen er – og hvad der ikke længere er kerne.

Rytme, fordi byen og kommunen skal have puls efter lukketid. Torve og pladser må ikke klappe sammen kl. 17. Forsamlingshuset eller legepladsen skal have liv.

Råderum, fordi regler, der engang var fornuft, i dag er spændetrøjer. Hvis lokalplanen kun kan stave »detailhandel« i stueplan og ingen byggeri i landsbyerne, får vi tomme byer og ruder forklædt som principfasthed. Lås op. Slæk hvor det giver liv, stram hvor det dræner.

Kære byråd: I skal ikke blot mene det rigtige – I skal mene det samtidigt.

Og kære læser: Giv politikerne tørt på til valget. Udfordr dem, lyt til deres løsningsforslag og kig efter deres personlige egenskaber. Er de vidende? Kan de samarbejde? Lever de i den virkelige verden? Og er de fri for parti-baglands-fnidder fnadder? Brug til enhver tid ikke-testen på det, de siger. Kan du klemme et »ikke« ind i deres udsagn, så stem på en anden.