Jeg så den mor, jeg kendte, langsomt forsvinde for øjnene af mig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Demens er en sygdom, der langsomt tager minder og identitet fra det menneske, vi elsker. Men det er ikke kun den enkelte, der rammes – hele familien mærker følgerne.

Jeg, Annette, havde en mor, der fik Alzheimers demens, og jeg så langsomt den mor, jeg kendte, forsvinde for øjnene af mig.

Jeg, Eva, havde en oldemor med demens. Senere blev min nabo ramt. Og nu er det en af mine bedste venners mor. Ventetiden på udredning var så lang, at familien måtte helt til Esbjerg for at få hjælp. Det er vi ikke tilfredse med.

Alt for mange står i dag alene med uvished og manglende støtte. Derfor vil vi arbejde for at styrke indsatsen – både i kommuner, region og på landsplan.

Den 22. september besøgte vi sammen erindringslejligheden i Den Gamle By, hvor vi hørte om det banebrydende arbejde med demens og tankerne bag. Arbejdet er blevet beskrevet af journalist Dorte Søholm i bogen “Til kaffe I erindringslejligheden”, som vi glæder os meget til at læse.

Det var opløftende at høre fortællingerne fra lejligheden og om, hvordan det hjælper pårørende og plejepersonale til at vække erindringer, der lindrer og forbinder i det sociale samvær.

Forskningen viser, at socialt samvær, kost og motion kan udsætte demenssygdommens udvikling. Derfor skal vi skabe bedre rammer for sunde fællesskaber i hverdagen – i foreninger, dagtilbud og på plejehjem. Vi vil have kommunerne til at integrere forebyggelse langt mere i hverdagen gennem udbredelse af viden om forebyggelse, motion og meningsfulde aktiviteter, der giver både sundhed og livsglæde.

Men vi ved også, at forebyggelse ikke er nok. Når først sygdommen viser sig, skal udredning ske hurtigt og tæt på borgeren. Ventetiderne er i dag for lange. Derfor vil vi i regionen arbejde for lokale og tilgængelige tilbud, så familier ikke sendes på langfart i en svær tid. På landsplan vil vi kæmpe for flere ressourcer til specialiserede tilbud og mere forskning, så Danmark kan gå forrest med forebyggelse og behandling.

Vi skal også huske de pårørende. At leve med en dement ægtefælle, forælder eller bedsteforælder kan være en enorm belastning. Derfor skal støtten til pårørende styrkes – med aflastning, rådgivning og fællesskaber, hvor man kan dele erfaringer.

Ingen skal stå alene, når demens rammer. Vi ønsker et samfund, hvor både borgere og familier oplever tryghed, værdighed og hjælp på rette tid og sted. Det kræver politisk vilje – det har vi, og vi er klar til at tage ansvar.