Få nu styr på det lyskryds: Der er ikke noget grønt ved stillestående biler

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hver eneste morgen udspiller det samme kaos sig ved Nørreport-krydset.

Lange bilkøer fra Randersvej, biler der snegler sig ad Kystvejen, og trafikanter der sidder fast på vej fra Aarhus Ø. Det er ikke bare et spørgsmål om travle morgener – det er et symbol på en by, hvor trafikken er ved at kollapse.

Og årsagen er ikke til at tage fejl af: Den grønne mobilitetsplan.

En plan, der skulle gøre Aarhus grønnere, men som i stedet har gjort byen stillestående. Den har blot flyttet trafikken rundt og skabt flaskehalse, forvirring og frustration.

For nye vejlukninger, ensretninger og bussluser er nærmest bliver hverdag for de mange aarhusianere, der skal ind og ud af midtbyen hver dag. Og det værste: Der er kun flere på vej, hvis det står til partierne bag planen.

Nørreport er blevet skoleeksemplet på, hvad der sker, når ideologi får lov at overtrumfe sund fornuft og planlægning. Lysreguleringer, vejbaner og trafikretninger er ændret i et forsøg på at “presse” bilisterne ud byen, men uden realistiske alternativer.

Det har resulteret i et decideret mareridtskryds, hvor trafikken bryder sammen dagligt, og hvor byens vigtigste adgangsvej til Aarhus Ø er ved at blive fuldstændig kvalt i trængsel.

Det er ikke bare dårligt planlagt. Det er udtryk for en tankegang, hvor man tror, at man kan tvinge folk til at ændre adfærd ved at gøre hverdagen vanskeligere.

Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Aarhus vokser, og når flere tusinde nye borgere flytter ud på Aarhus Ø og snart til Pier 3, skal der tænkes i løsninger, ikke forhindringer.

Den grønne mobilitetsplan er et trafikalt eksperiment, der er gået galt. Den tager ikke højde for hverken byens vækst, håndværkernes virkelighed eller børnefamiliernes logistik. Og resultatet er til at føle på. Kø, støj, spildtid og en stigende frustration blandt aarhusianerne.

Vi er ikke imod grøn omstilling. Tværtimod. Men grøn omstilling kræver omtanke – ikke dogmatik. Når politikere fra partierne bag den skrækkelige plan kalder trafikkaosset for “en overgangsfase”, svarer det til at kalde et sammenbrud for en plan. Det er ikke seriøst.

Der er brug for at tænke nyt og erkende, at mobilitet også handler om frihed. Frihed til at komme på arbejde uden at sidde fast i timevis. Frihed til at vælge transportform uden at blive mødt af forhindringer.

Der er ikke noget grønt ved stillestående biler. Der er ikke noget bæredygtigt ved at skabe omveje og forlænge pendlernes rejsetid hver dag. Og der er bestemt ikke noget fremskridt i at sætte byen i stå.

Den grønne mobilitetsplan må genbesøges. Det er tid til at droppe eksperimenterne og begynde at styre efter virkeligheden. Aarhus har brug for en mobilitetsplan, der bygger på fornuft, flow og fremkommelighed for alle - ikke på trafikpropper forklædt som klimaindsats.