Politisk lederskab eller stilstand? Sæt civilsamfundet fri
Alt for mange oplever en kommune, der ikke svarer, ikke handler og ikke tager ansvar, mener Vestre-kandidat i Syddjurs.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg vil gerne være med til at ændre den kultur, der gør mange borgere frustrerede. Det handler om politisk lederskab – og om sammenhængskraft.
Alt for mange oplever en kommune, der ikke svarer, ikke handler og ikke tager ansvar. Lange sagsbehandlingstider, fejl uden konsekvens og en følelse af at slå i en dyne. Det er bureaukratiets svøbe – og en konsekvens af strukturreformen, hvor større enheder har skabt større afstand mellem borgere og embedsværk.
Jeg har selv mærket det i mit lokalområde. Og jeg ved, vi kan gøre det bedre.
En kommune med nærvær og respekt
Vi skal udvikle en kultur, hvor kommunen møder borgerne med respekt og lydhørhed. Det kræver vilje til forandring – og en ærlig samtale om ressourcer, prioritering og organisering.
Vi skal også turde erkende, at de politiske prioriteringer har haft konsekvenser. For eksempel på miljø- og planområdet, hvor sagsbehandlingen er blevet nedprioriteret. Det kan være en forklaring – men ikke en undskyldning.
Syddjurs mangler retning
For ofte træffes beslutninger i siloer – uden blik for helheden. Et tydeligt eksempel er projektet ”Klimarobust Kystkultur” i Ebeltoft. En visionær plan – men uden eksekveringskraft. Ingen samlet organisering, ingen strategi for at løfte en kompleks opgave til potentielt flere hundrede millioner og manglende fokus på at få rejst de nødvendige midler. Projektet er blevet et appendiks på rådhuset, ikke en motor for udvikling. Det burde ses som både en nødvendig beskyttelse, men også udvikling af en af kommunens ubetinget største aktiver.
En visionær plan – men uden eksekveringskraft.
Det matcher ikke opgavens betydning. Og det er ikke kommunens opgave alene at drive den slags udviklingsprojekter – især ikke i en kommune med et stærkt og handlekraftigt civilsamfund.
Vi har allerede vist, hvad lokalt ejerskab kan: Maltfabrikken, Molsværket, Byens Blå Torv i Knebelbro. Det virker. Nu skal vi bruge de erfaringer – og turde give slip eller rette plads til områdets civilsamfund.
Børn, unge og ældre – det handler om mere end drift
Vi skylder vores børn, unge og ældre mere end blot velfungerende rammer. Vi skylder dem en kommune med ambitioner – og evnen til at indfri dem.
Vi kan ikke nøjes med at tale om “varme hænder”, hvis vi ikke samtidig sikrer, at hænderne har tid, faglighed og ordentlige vilkår.
Det kræver strategisk udvikling. Vi skal tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser, styrke bosætning og helårsturisme. Ikke som pynt i en plan – men som nødvendige skridt, hvis vi vil finansiere bedre skoler, stærkere dagtilbud og værdig omsorg.
Vi kan ikke nøjes med at tale om “varme hænder”, hvis vi ikke samtidig sikrer, at hænderne har tid, faglighed og ordentlige vilkår. Det kræver politisk mod – og vilje til at prioritere langsigtet.
Hvis vi vil have en kommune, der hænger sammen – så skal vi også turde lede den med sammenhæng.