Fortsæt til indhold

Hvorfor skal det være så svært at give børnene en fast madordning?

Om der skal indføres skolemad i de aarhusianske folkeskoler har skabt debat.

Debat
Gitte LykkelandPensionist Aarhus N

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Om jeg fatter det skal være så svært at indføre faste madpakker til børnene. Da jeg gik i skole på Ingerslevs Boulevard, var det fast, at vi havde en spisepause i klasserummet ved middagstid.

Der blev kørt en vogn ind med madpakker, som bestod af sunde typer pålæg + 1/4 L sødmælk. Udover madpakken, og hvis man var mere sulten, stod der en ekstra bakke med forskellige typer pålæg.

Vi kunne ikke få ekstra mælk men rugbrød. Vi kunne bytte indbyrdes, og vi hyggede os med denne fælles spisepause. Det var hyggeligt. Hvorfor skal det være så beurokratisk at gøre noget godt, der sikrer at børnene får noget fast mad i hverdagen?

Jeg forstår jer ikke. Prøv nu at tænke ud over pengene og kun på børnene. Der følger social samvær med for børnene, og de bliver rystet sammen.

Jeg håber I tager dette tiltag til jer som en fast del i skolen.