Søen sikrer fremtiden og skaber nye muligheder for alle

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal vi alle trække i samme retning. Genopretning af natur i store sammenhængende arealer skaber attraktiv bosætning og nye erhvervsmuligheder for naturturisme til erstatning for job i et stadig mere intensivt og effektivt drevet landbrug.

Genopretning af Jyllands største sø vil forbinde Djursland med Aarhus og trække tilflyttere og turister i antal, der kan sikre Norddjurs Kommunes fremtidige skattegrundlag, job, skoler, ældrepleje og infrastruktur.

Faldende huspriser og befolkningstal i Norddjurs truer kommunens skattegrundlag, hvilket allerede i dag kræver besparelser på ældrepleje, skoler, børnehaver og handicappede.

Med støtte fra visionære og modige politikere i Syddjurs på tværs af blå og rød, er det lykkedes Kolindsunds venner at rejse genopretning af Jyllands største sø helt op i toppen af den nationale naturdagsorden.

Her viser en flittig borgergruppe, at naturens værdier kan sikre borgere i Norddjurs. Vores lokale politikere bør kigge fremad og ud over sognegrænsen, hvis vi vil styrke borgere i Norddjurs.

Coast to Coast-rapporten

Ifølge Coast to Coast-rapporten vil boliger i de lavtliggende områder langs Kanalvej i Fannerup og Ginnerup, lavtliggende arealer i Ryomgård og Kolind, opleve episoder med stigende grundvand - med eller uden sø i Kolind Sund.

Boliger mellem Kanalvej og Nordkanal, der allerede i dag oplever vand i kælderen, vil ifølge modeller i rapporten opleve stigende problemer med oversvømmelser og falde i værdi uden sø - med sø vil boligerne komme ind i den pulje af lodsejere, der skal kompenseres.

Coast to Coast omhandler også den stigende tørketrussel, vi allerede har mærket i Norddjurs med stigende behov for boringer til markvanding - tre måneders tørke i vækstsæsonen vil skabe kamp om vores grundvand - her vil søen være reservoir for det livsvigtige ferskvand. Hvor længe kan vi mon tillade at pumpe 70 millioner kubikmeter ferskvand ud i Kattegat i et EU ramt af tørke?

Når søen bliver en realitet, vil Grenaa blive »Byen ved Jyllands største sø«.

Ingen af Danmarks øvrige store søer fra Arresø i Nordsjælland til Mossø i Midtjylland har den attraktive bynære beliggenhed som Kolind Sund, med Kolind som porten til søens store vidtstrakte fuglereservat og Grenå som port til de attraktive rekreative aktiviteter, en sø kan rumme.

Grenaa har et aktivt handelscentrum omkring historiske bygninger, museum og et imponerende kirketorv.

Vores smukke købstad grundlagt i 1200-tallet under Valdemar Sejr fortjener en opblomstring i lyset af søen. Kolind Sund, der dannes af 10 store ådale fra alle kanter af Djursland, har et langt større vandopland end alle andre søer i Danmark.

Naturstyrelsen og de to kommuner er i fuld gang med at gendanne naturlig hydrologi i de ådale, der siden istiden skabte de tunneldale, der leder vand ned i søen.

Forundersøgelser, der skal afdække søens potentialer, er på trapperne med finansiering fra store fonde. Det kuperede terræn, der danner Kanalvej, vil blive udlagt til natur. Bynære områder rundt om Jyllands største sø ved Kolind, Ginnerup, Fannerup, Enslev og Søby kan udvikles.

Kender politikerne deres besøgelsestid og handler med rettidig omhu, vil vi kunne genoprette Norddjurs Kommune i lyset af søen og den kulturhistorie, der blev formet af landskabet med søen som centrum.