Enkle budskaber gav Jan og Henriette succes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De fleste har nok lykkeligt glemt, at der var kommunalvalg for et par måneder siden, hvor næsten hver tredje stemmeberettigede vælger satte kryds i valglokalet.

Valget var på mange måder banebrydende sammenlignet med tidligere valg i Syddjurs. De, der på forhånd forventede, at spidskandidaterne ville slå nye rekorder i forhold til personlige stemmetal, blev skuffede.

Flere fablede om, at Vilfred Friborg Hansens rekord fra valget i 2005 med 3.472 personlige stemmer ville blive slået med flere længder. De havde læst den politiske virkelighed som var det et realityshow.

Faktisk fik kun to, Michael Stegger Jensen (A) og Kirstine Bille (SF), over 1.000 personlige stemmer. Førstnævnte fik 2.577, Bille 1.156.

Kirstine Bille kyssede i sin storhedstid 3.264 personlige stemmer ved valget i 2009. Nu, hvor hun er kommet til skelsår og alder og hendes politiske fremtid er kortere end hendes fortid, er hun fortsat leveringsdygtig.

Det må være tilladt at konkludere, at spidskandidaterne generelt underpræsterede denne gang og ikke formåede at bryde lydmuren til vælgerne, bortset fra Michael Stegger Jensen, som genvandt borgmesterposten, men ikke fik borgmestereffekten for et parti i fremgang til at slå ud i det forventede fulde flor.

En anden af valgets konklusioner er, at alt for mange af kandidaterne ikke var i byen med et politisk budskab. De fægtede i blinde, og det kom til at koste.

Vælgerne er ikke til fals for at blive undervurderet. Derfor går det ind ad det ene øre og ud af det andet, når de politiske budskaber handler om at gøre noget fantastisk for børn, unge, arbejdsdygtige og ældre i en pærevælling.

To kandidater, der på forhånd var spået et svært valg, fordi der i deres område, Hornslet og opland, var mange om buddet, slog afgørende igennem på hver deres måde, fordi de var klare i mælet og cirklede om et enkelt budskab til vælgerne, som var til at forstå.

Socialdemokratiets Jan Fischer var meget tidligt ude med at understrege behovet for seniorboliger, mest i sin hjemby, men også i andre byer i kommunen.

Det gentog han igen og igen. Han gik i ledtog med en lokal ejendomsmægler og spillede også ud med konkrete løsninger til, hvor der kan opføres seniorboliger i Hornslet. Det blev han belønnet for. 372 personlige stemmer, et sikkert genvalg og en næstformandsplads i Sundheds- og ældreudvalget.

Bysbarnet Henriette Qvist Eriksen (V) har i denne byrådsperiode holdt en lidt lav profil, som ikke er proportional med hendes brede viden, evner og talegaver.

Under valgkampen greb hun med det samme den massive borgermodstand, der er mod at ensrette Byvej i Hornslet, og gjorde det til sin kampplads. Hun fik skudt i skoene, at hun var populist og eftersnakker, men hun lyttede bare til folkedybets argumenter og erkendte, at hun havde taget fejl i første omgang. Henriette Qvist Eriksen stod fast!

Det blev hun belønnet for med hele 428 personlige stemmer og en plads i Sundheds- og ældreudvalget, hvor Venstre har formandsposten og dermed alle muligheder for at sætte en markant politisk dagsorden. Tillige understreges Henriette Qvist Eriksens opstigen i det politiske hierarki ved, at hun også bliver formand for det dagsordensløse, men meget vigtige Børn- og ungeudvalg.

To oplagte eksempler på, at klare og enkle budskaber slår igennem i en valgkamp modsat en vandgrød af ligegyldigheder. Fischer og Eriksen skal så bare huske, at vælgerne vil komme efter dem og riste dem på hjul og stejle, hvis de ikke leverer.

Vælgerne snyder man aldrig!