Aarhus har gjort sig selv til tilskuer i sin egen kulturudvikling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære kulturrådmand Jesper Kjeldsen og Christian Budde.

Hvorfor taber Aarhus terræn til byer som Herning, når det gælder de store visioner for kultur og idræt? Svaret ligger ikke i mangel på talent, men i en forældet organisationsform. Mens Aarhus sidder fast i et tungt tilskudssystem, har man i Herning skabt en professionel motor.

A/S mod tilskudskroner I Herning har man valgt at samle kræfterne i MCH (Messecenter Herning) som et aktieselskab. Her er kommunen medejer, men driften er samlet, professionel og kommerciel. De ejer deres egne faciliteter og handler som én enhed. Det giver en enorm slagkraft og en klar retning.

I Aarhus gør vi det modsatte. Vi udliciterer driften af vores stadion og spreder kulturmidlerne ud via et uigennemskueligt tilskudssystem til mellemmænd og foreninger. Hvor Herning ejer en del af en maskine, der genererer resultater, administrerer Aarhus en række udgifter.

Mellemlaget bremser visionerne. Problemet med Aarhus-modellen er, at tilskudskronerne ofte ender med at gå til at opretholde administrationen i de foreninger og mellemmænd, som f.eks. Music City Aarhus, der er sat til at ”facilitere” kulturen. I stedet for direkte investering i byens liv, skaber vi et mellemlag, der skal bruge deres tid på at retfærdiggøre deres egne tilskud.

Når man som i Aarhus vælger at udlicitere sit stadion i stedet for at sælge eller have samarbejdet og udlicitere sin kulturstrategi til eksterne tilskudsmodtagere, mister man den politiske styring og den direkte handlekraft. Vi har gjort os selv til tilskuere i vores egen kulturbyudvikling, mens Herning sidder med ved bordet som aktive ejere sammen med interessenter.

Det er tid til en ny model Hvis Aarhus skal være en kultur- og idrætsby af internationalt format, skal vi turde gøre op med »tilskudsfælden.« Vi skal overveje, om vi – ligesom i Herning – skal samle vores vigtigste faciliteter og strategiske indsatser i professionelle enheder med direkte ejerskab og ansvar.

Vil vi blive ved med at uddele småbeløb til mellemmænd, eller vil vi skabe en aarhusiansk motor, der faktisk kan flytte noget? Valget er dit, rådmand.