Åbent brev til Byrådet - hvorfor larmer de sådan ovre i Halling-Villendrup?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Halling-Villendrup ligger i den mest vestlige ende af Syddjurs Kommune som en del af det skønne Ådalen. Området udgør et af regionens bedste pendlerområder og er som sådan et attraktivt bosætningsområde. Syddjurs Kommune vil gerne fremme bosætning. Det bør være vigtigt at passe på den mulighed.
Tror nogen mon på, at penge fra en grøn pulje til en ny gynge i parken skulle gøre det nemmere at trække vejret herude midt i det grimme sorte glas?
Men hvad sker der nu?
Med kommunens indkaldelse af ansøgninger til anden runde af VE-anlæg er der indkommet 14 af slagsen. Af disse er en stor del beliggende i den vestlige ende af kommunen, og der er tale om store anlæg. Det er som om, at der nu er skruet godt op for ambitionerne her i næste runde.
Kommunen har med målsætningen om produktion af 100 % grøn strøm senest 2030 også deres at se til. Det skal vi naturligvis bidrage til – men har vi travlt så?
VE-anlæg i første runde (kun igangsatte solcelleparker) har kapacitet til at kunne forsyne ca. 60.000 husstande (denne oplysning er fundet og beregnet via opslag på nettet). Læg dertil allerede opsatte vindmøller og de pr. 2026 indførte muligheder for at kunne udnytte kommunale bygningers tage og om et par år alle tage på nybyg af en vis størrelse til solceller.
Der er pt. ca. 17.000 husstande i kommunen foruden erhverv og fritidshuse.
Kender politikerne kommunens energibehov pr. 2030, og ved politikerne, om kapaciteten er opfyldt med de allerede etablerede VE-anlæg måske suppleret med solceller på egne tage? En simpel beregning hjemme ved spisebordet synes at kunne indikere, at målet er nået, medmindre kommunens (begrænsede) erhverv og sommerhusene bruger usædvanligt meget strøm.
Kunne man få den tanke, at anden runde er besluttet på et uoplyst grundlag?
Vi kan konstatere, at kapaciteten i de ansøgninger, der ligger inden for hvad vi kan kalde den vestlige ende af kommunen – måtte de blive effektueret – i runde tal kan levere strøm til yderligere flere end 100.000 husstande. Så er der vist strøm nok til en del elbiler i hver husstand efterhånden…
Vi larmer fordi:
Vi bor i epicenteret for det gigantiske anlæg, der er ansøgt for Halling Bæk-Villendrup samt Halling-Voldum. Disse to ansøgninger, der omkranser begge landsbysamfund, har et ansøgt projektareal på ca. 215 ha. Det svarer til 300 fodboldbaner, for de der nemmere kan regne med den enhed.
Østjyllands hidtil største anlæg i Kolind er på 122 ha. Så det er tæt på det dobbelte i størrelse her i vores lille lokalområde.
I ansøgningen fremgår det (for den sydligste del), at der er 12 nære naboer inden for 200 m fra byggefeltet, som vil kunne blive tilbudt salgsoption. Én er selv skyld i affæren ved at lægge jord til ansøgningen, tre er uden egen skyld, men er alene lejere hos den anden lodsejer, der i øvrigt bor i anden kommune og som lægger størstedelen af jorden til ansøgningen. Lejers beskyttelse er åbenbart ikke et hensyn, så tilbage er otte husstande og vel to husstande i det nordlige område, alt 10 husstande, der repræsenterer 10 familier, der med sikkerhed ikke har et ønske om at bo midt i et erhvervsområde. Det ved vi, for vi har alle – sammen med stort set alle andre i lokalområdet – underskrevet en protest mod projektet.
Og de 10 husstande plus de tre lejeboliger, der altså ikke regnes, er jo alene de husstande, der ifølge VE-loven er særligt berørte. Alle øvrige naboer, der utvivlsomt belastes af dette monster – alle husstande i Halling og omegn – indgår ikke med nogle hensyn i det her.
Det lader til, at ansøger på forhånd kalkulerer med at skulle indfri en salgsoption for disse 10 husstande. Det må åbenbart være en god forretning at lave en solcellepark.
Hvad betyder det?
Det kan betyde, at et helt lokalsamfund enten lægges øde, at boliger måske ligefrem fjernes eller erstattes af udlejningsvirksomhed.
Man kan naturligvis også vælge at blive boende. Så udbetales der for de uheldige en erstatning, og så må man leve »med det og i det« og samtidigt realistisk set tage beslutningen om at skulle bæres herfra. Ejendommenes forringede værdi forventes at medføre teknisk insolvens for nogle. En del af de berørte er ganske nye på egnen; nyt hjem/ny belåning. Det siger sig selv, at det har vi ikke alle lyst til at være i.
Der forsvinder derfor ufrivilligt og med stor beklagelse gode naboer. Det er et faktum.
Halling-Villendrup er kendt for at være et optimalt bosætningsområde med et stort lokalt engagement drevet af fastboende; nogle familier igennem mange generationer, mange børnefamilier og erhvervsaktive. Konsekvensen af dette monstrøse anlæg vil være en væsentlig forringelse af et århundrede gammelt landsbysamfund, der vil blive pakket ind bag et kæmpe erhvervsareal. Adgangen hertil vil skulle ske gennem en tunnel af sort glas til begge sider. Det kan meget vel være enden på noget godt.
Vi anerkender naturligvis behovet for grøn strøm. Men den kan fremskaffes på mange måder. En solcellepark er den mest indgribende metode for lokalområdet, og derfor reagerer vi naturligvis alle sammen herovre voldsomt.
Vi er ærgerlige over, at de tilgrænsende landmænd ikke har haft viljen til at omlægge til økologisk drift, og at det derfor politisk vil kunne ses som en gevinst at udtage disse landbrugsarealer og erstatte dem med solceller.
Vi er på naturens vegne fortørnede over, at ansøger betegner dette kæmpe erhvervsområde af stål og glas som en naturpark. Der tales ned til både os og politikerne med sådanne påstande. Det er et æstetisk misfoster i et kulturlandskab, der medfører begrænsning og forringelse for den vilde faunas levevilkår.
Vi er forundrede over de store beløb, som vi hører der dirigeres over til lodsejerne som betaling for at lægge jord til de nye erhvervsområder, og vi har lidt mistet overblikket over, hvem det egentlig er, der potentielt bliver vores nye naboer ude på marken – udover at strømmen, der produceres de dage, hvor anlægget ikke er dækket af sne, nok ikke nødvendigvis sendes til stikkontakter i Syddjurs.
De eneste, der synes at skulle betale til den her fest, er os, der bor i området. Vi betaler med en forringelse af vores levevilkår på flere måder. Langt fra kun med forringet økonomi.
»Hvorfor skal det dog være så stort«, spørger vi? Der bliver sort glas i alle retninger, så langt øjet rækker!
»Det hænger ikke sammen ellers«, lyder svaret.
Hænger ikke sammen … det tror da pokker, hvis der udover den høje jordleje også skal budgetteres med at købe 10 familier ud af området.
Kunne vi bedre leve med små anlæg placeret mere spredt – måske helt over til Rønde eller længere østpå, hvor de nu nærmest slipper? Det er da ikke utænkeligt. Men det hænger altså ikke sammen, må vi forstå.
Der er flere politikere, der mener, at alt det her kan vi bedre leve med, at vi holder mund, hvis vi får en bonus, et »medejerskab« eller hvad man opportunt kalder disse forsøg på at mildne stemningen. Der ligger jo heri en erkendelse af, at det er nok korrekt, at vi udsættes for et indgreb, der i realiteten for os opleves som et overgreb.
Vores trivsel, lokalområdets overlevelse og attraktion afhænger ikke af disse kompensationer. Det er en helt, helt forkert forståelse af vores problem, at nogen tror, at ussel mammon får generne til at forsvinde for os.
Tror nogen mon på, at penge fra en grøn pulje til en ny gynge i parken skulle gøre det nemmere at trække vejret herude midt i det grimme sorte glas?
Tror nogen, at det får potentielle købere til det næste ledige parcelhus i Halling til ikke at skynde sig videre igennem den lange sorte glaskorridor for at komme væk. Kan man forestille sig, at nogen frivilligt vælger at bosætte sig i sådan et område i Syddjurs? Næppe.
Området vil for altid være splittet ad. Er den pris ikke for høj for kommunen – især set i lyset af, at projektets kapacitet måske ikke engang er nødvendig? Det udestår at blive undersøgt.
Et af parametrene ved screening af ansøgningerne er at kunne beskrive, at der skabes relevant merværdi. »Relevant merværdi« – lad os da endelig høre hvilken relevant merværdi det her monstrum kan levere og til hvem.