Socialdemokratiets lilleskole-udspil rammer helt ved siden af

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Børnene er det mest dyrebare, vi har. De er fundamentet for vores fælles fremtid. Derfor kan Socialdemokratiets udspil om lilleskolen umiddelbart lyde som et skridt i den rigtige retning. De fleste er enige om, at folkeskolen skal styrkes. Spørgsmålet er bare, om mere central styring er den rigtige vej.

Endnu en gang ser vi et forslag, hvor løsningen defineres centralt – som om de samme greb virker overalt. Det gør de ikke.

Syddjurs er ikke ensartet. Hornslet, Kolind og Mols er forskellige – i størrelse, behov og udfordringer. Derfor giver det ikke mening at presse en ensartet model ned over skoler med vidt forskellige forudsætninger. Når Christiansborg fastlægger detaljerede rammer, risikerer vi en “one size fits all”-tilgang, hvor alle behandles ens, selvom virkeligheden er forskellig.

Det er i kommunerne, løsningerne skal findes. Det er her, man kender børnetallene, bygningsmassen og kapaciteten. Mange steder er der ganske enkelt ikke lokaler nok. Skal forslaget realiseres, vil det kræve nybyggeri eller omfattende ombygninger. Det er ikke gratis – og det er kommunerne, der står med regningen. Socialdemokraterne har ikke anvist, hvordan forslaget skal finansieres – og det efterlader et åbent spørgsmål om regningen til kommunerne.

Nogle steder kan mindre klasser være den rigtige løsning. Andre steder er der større behov for flere voksne omkring børnene. Og nogle steder handler det om fysiske rammer, der skal løftes for at sikre trivsel og læring. Behovene varierer – derfor skal løsningerne også gøre det.

Vi er nødt til at tænke helhedsorienteret. Mistrivsel opstår ikke pludseligt i 3. klasse. Den kan have rødder langt tidligere. Derfor skal dagtilbud, skole og fritidstilbud ses som en sammenhængende indsats. Men også her må der være plads til lokale prioriteringer og faglige vurderinger.

Vi vil vise tillid til dem, der er tættest på børnene i hverdagen. Lærerne. Pædagogerne. Skoleledelserne. Skolebestyrelserne. Forældrene. Det er dem, der kender børnene, hverdagen og udfordringerne. Det er dem, der ved, hvordan man skaber den gode skole lokalt.

Hvis vi virkelig vil styrke folkeskolen, skal vi ikke styre den mere fra centralt hold. Vi skal give den frihed, ansvar og tillid.