Militær superkorridor på Djursland: En trussel mod lokalsamfundet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er en solrig dag i august 2025. Min søn, 10 år, ser op på himlen, hvorfra vi kan høre den drønende lyd af et forbipasserende fly. Han spørger, om det virkelig kan være sandt, at vi snart kan have F-35-jagere stationeret i Tirstrup, 20 km fra vores hjem. Vi er lige kommet tilbage fra vores besøg i det vestlige Ukraine, hvor mine forældre bor. I løbet af 10 dage var der fire nætter og tre dage, hvor luftsirenerne lød konstant - intet i sammenligning med områderne ved fronten, hvor en del af vores flygtninge kommer fra. Familierne derfra ved udmærket, at krig udløser et helvede. At fokusere sin økonomiske udvikling på militarisering er at lukke øjnene for krigens talløse ofre, og samtidig vildleder man almindelige mennesker til at tro, at det er høje idealer frem for snævre og kortsigtede interesser, der motiverer oprustning og krig.

John Finmann skrev for nylig et begejstret debatindlæg til Din Avis om den »nye militære superkorridor« på Djursland.

Han præsenteres som lager- og logistikchef, men når man kigger nærmere på hans baggrund, finder man ud af, at han i 2022 var ansvarlig for produktion af F-35-flydele på Terma, fly af den slags, som et halvt år senere blev brugt til at bombe boliger, hospitaler, skoler og universiteter i Gaza, et folkedrab som har martret vores tid og udfordret international lov. Ligesom sin tidligere arbejdsgiver har Finmann fokus på »arbejdspladser« og »vækst« uden at reflektere over, hvad denne militærindustri faktisk betyder for verden.

De fleste politikere følger den samme logik og den konsensus om nødvendig oprustning, der er skabt af regeringen over en længere periode med konstant dæmonisering af det »onde« Rusland. Man spreder overdreven frygt og en række højt profilerede løgne (Nord Stream-sprængningen, droner, som måske alligevel ikke var der osv.). Alt imens USA, Danmarks »allierede«, åbent annoncerede deres planer om at overtage Grønland og fortsat underminerer andre landes suverænitet og skaber utryghed i verden.

Hvad er konsekvensen egentlig herhjemme? Forsvarsministeriet har købt en del af Aarhus Lufthavn af lokale kommuner for 70 millioner kroner. Man forhandler fortsat med det Florida-baserede firma Fairchild Denmark om en investering, der vil give dette firma mere end 50 % af aktierne i Aarhus Lufthavn. Jeg vender tilbage til denne investor om lidt. Men tænk om alle de milliarder, som staten nu bruger på at udvikle militærinfrastruktur, i stedet blev brugt på at genåbne lukkede biblioteker, ansætte flere dygtige specialpædagoger i børnehaverne og flere støttelærere i skolerne, give mere tid og ro til sosu-hjælperen, skabe varige fritidsinstitutioner for unge i alle udkantsområderne, genetablere pålidelig offentlig transport gratis for alle.

Når man planlægger at skabe en militær korridor med forbindelse mellem Djursland og Aarhus Havn, lukker man samtidig for en alternativ økonomisk og samfundsmæssig udvikling, som rigtig mange drømmer om. På Djursland er der flere, som gerne vil arbejde for en fremtid med små økologiske landbrug – se f.eks. på den spirende udvikling med Bondelauget, på netværket Praktisk Økologi, og på Kalø Landbrugsskole, der lokker flere og flere til. Djursland vrimler også med mennesker, som er flyttet hertil blandt andet på grund af naturen, og som gerne vil have, at Djursland fortsat er et attraktivt sted for pensionister, turister og børnefamilier. Og jeg gætter på, at de fleste i disse grupper ikke ønsker sig et miljøskadende potentielt bombemål i baghaven.

Når jeg hører, at »millioner kvadratmeter erhvervsjord i direkte tilknytning til lufthavnen« kan være i betragtning til udvikling af et stort militærområde, så kan jeg ikke lade være med at tænke på amerikanske militærbaser i andre lande. I 2023 var der en rapport om PFAS-forurening omkring baserne: ifølge rapport fra The Environmental Agency i USA er indholdet af PFAS i drikkevandet omkring baserne langt over den grænseværdi, der betegnes som sikker. I forbindelse med forberedelserne til US-baser og udbygning af militærinfrastruktur rundt omkring i landet er forsvarsministeriet klar til at sætte en lang række bestemmelser ud af kraft inden for adskillige lovområder: »… byggeloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, havmiljøloven, vandforsyningsloven, kemikalieloven og naturbeskyttelsesloven«. Støjforurening kan vise sig at være den mindste hovedpine for den udvidede militære tilstedeværelse.

Lad os endelig kigge nærmere på Finmanns påstand om »sund fornuft og ansvarlig økonomi«. Alt tyder på, at vi som borgere ikke kan forvente transparens i forhold til den del af lufthavnens finansiering, der kommer fra forsvarsministeriet. Argumenter om »rigets sikkerhed« kan altid trylles frem for at skjule de sande udgifter, som Jyllands-Posten for nyligt har måttet konstatere, da man søgte aktindsigt i tilstandsvurderingsrapport på anlæg og installationer. »Forsvar mørklægger aftale med Aarhus Airport af hensyn til rigets sikkerhed«, skrev Din Avis. Ejeren af Fairchild Denmark, som i øvrigt ikke beskrives som en særlig pålidelig og anstændig forretningsmand, har ovenikøbet tætte forhold til den amerikanske forsvarsindustri. Ifølge undersøgelser foretaget af Finans er hans økonomi ikke åbenlyst solid, nærmest tværtimod. Han praler af sin MBA, men den kommer tilsyneladende fra fup-universitetet Knightsbridge, der blev oprettet i Spentrup udenfor Randers i 1991.

Alt i alt, uden modstand fra befolkningen er der en stor risiko for, at vores lokale politikere i sammenspil med forsvarsministeriet og investoren Fairchild vil rydde vejen for en udvikling, som er i modstrid med den brede befolknings interesser i en tryg, grøn, produktiv fremtid, og det vil minimere vores muligheder for at tage demokratiske beslutninger om lokal infrastruktur.