Sosu-arbejdet er meget vigtigt, men hvorfor falder halvdelen fra?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Sosu’er gør en forskel i nogle af livets mest sårbare øjeblikke. De er helt centrale i ældre menneskers hverdag og tryghed. Alligevel falder omkring halvdelen fra uddannelsen. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

På sosu-uddannelserne er frafaldet omkring 50 procent, og en stor del falder allerede fra inden for de første seks måneder. Det er rigtig mange mennesker, der starter med gode intentioner – men som aldrig ender med at arbejde i faget.

Og det er et problem. For vi kommer til at mangle rigtig mange medarbejdere i ældreplejen i fremtiden.

Derfor er vi nødt til at stille et ærligt spørgsmål: Hvad er det egentlig, der går galt?

Er det skolearbejdet?

Er det undervisningen på uddannelsesstederne?

Er det praktikken og mødet med virkeligheden?

Er det arbejdsmiljøet eller manglende anerkendelse?

Er praktikpladsen for langt væk fra hjemmet?

Eller er det rammerne og ledelsen ude på arbejdspladserne?

Vi ved det simpelthen ikke godt nok, og det burde vi.

Måske skal vi tænke anderledes. Måske er løsningen ikke bare at optage flere og flere elever. Hvis vi i stedet optog 10-15 procent færre elever, men brugte de samme ressourcer på bedre undervisning, bedre praktikforløb og bedre støtte undervejs, så kunne det være, at langt flere gennemførte.

For hvad hjælper det at optage mange, hvis halvdelen falder fra?

Sosu-arbejdet er et af de vigtigste job i vores samfund. Det handler om omsorg, værdighed og tryghed for mennesker, der har brug for hjælp. Netop derfor er vi nødt til at finde ud af, hvad der får flere til både at gennemføre uddannelsen og blive i faget.

For én ting er sikkert: Vi får brug for hver eneste dygtige sosu-medarbejder i fremtidens Danmark.