Aarhus har ikke råd til flere prestigeprojekter på skinner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus Byråd bør stoppe udvidelsen af letbanen til Brabrand. Ikke fordi kollektiv transport er en dårlig idé. Tværtimod. Men fordi Aarhus har brug for politiske prioriteringer, der hænger sammen med den virkelighed, byens mest udsatte borgere står i. Ikke bare flotte visionspapirer og dyre anlægsdrømme.

Lige nu gør den politiske prioritering ikke det.

Man kan ikke stå med sparekniven i den ene hånd og letbaneskovlen i den anden og kalde det ansvarlig politik.

På den ene side skal der spares massivt i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommune skriver selv, at den samlede omstillingsplan rummer besparelser for 305 mio. kr. årligt, når den er fuldt indfaset. Heraf er 150 mio. kr. direkte på socialområdet. Kommunen skriver også, at socialområdet er presset, fordi flere borgere har behov for støtte, og fordi udfordringerne bliver mere komplekse.

Man kan kalde det omstilling, effektivisering og tilpasning. Men for udsatte borgere betyder det i praksis noget langt mere brutalt: færre tilbud, lavere serviceniveau og mindre hjælp i tide. I kommunens egen omstillingsplan fremgår det, at der blandt andet skæres i dagindsatser til børn, unge og familier, fritidsjobindsatsen til udsatte unge, opsøgende indsatser, åbne dagtilbud og tilbud til udsatte voksne. Social- og Psykiatrivagten står også til lukning. Det er ikke abstrakte besparelser. Det er hjælp, fællesskaber og sikkerhedsnet, der bliver mindre.

Det er heller ikke svært at finde eksempler på, hvad der sker, når udsatte borgere ikke bliver grebet i tide.

En bruger af SORAS samværstilbud skriver i sit høringssvar, at tilbuddet for mange er den primære kontakt med omverdenen. For hende er det det første og eneste fællesskab, hun oplever at kunne være en del af. Og i sagen om Bofællesskabet Elev måtte Aarhus Kommune lukke et botilbud efter flere års hård kritik fra Socialtilsyn Midt. Det er dét, besparelser på socialområdet risikerer at føre til: mennesker, der ikke bliver grebet, før skaden er sket.

På den anden side arbejder man videre med endnu en udvidelse af letbanen. Det er svært at se som andet end et prestigeprojekt på skinner.

Letbanen er allerede blevet et dyrt symbol på politiske drømme, der løber foran virkeligheden. Den har kostet enorme summer at bygge, og nu står Aarhus igen med hånden fremme for at finansiere udvidelsen.

Samtidig findes der et billigere, mere fleksibelt og mere klimavenligt alternativ i elbusser. Alligevel bliver skinnerne behandlet som den store vision, som om beton og jern automatisk er mere ambitiøst end sund fornuft.

Det mest absurde er, at kommunen selv erkender, at der mangler massiv finansiering til næste etape, og at letbanen i mange år vil kunne sluge stort set alle midler til fremkommelighed.

Så mens udsatte borgere får at vide, at der skal spares, effektiviseres og skæres ind til benet, bliver letbanen stadig behandlet som et projekt, der bare skal findes penge til. Det er en politisk prioritering, der er svær at forsvare.

Det burde få alarmklokkerne til at ringe så højt, at de kan høres hele vejen fra Rådhuspladsen til Brabrand bymidte.

For hvad er det egentlig for en by, vi vil være? En by, der prioriterer dyre anlægsprojekter, mens der skæres på hjælp til udsatte børn, borgere med handicap og mennesker med behov for social støtte? Eller en by, der først og fremmest passer på de mennesker, der har mest brug for fællesskabet?

Hvis kommunen ikke har råd til at sikre ordentlig hjælp til udsatte borgere, har den heller ikke råd til at binde milliarder i endnu et prestigeprojekt.

Derfor bør byrådet stoppe op, droppe letbaneudvidelsen og vælge en løsning, der passer bedre til den virkelighed, Aarhus står i lige nu.

Lige nu har Aarhus ikke brug for mere letbane. Aarhus har brug for bedre prioriteringer.