200 år gammel tradition: Silja er femte generations fastelavnssoldat

Måske var du blandt dem, der fik besøg af en knap 200 år gammel tradition i lørdags? Her gik to hold, et by- og et landhold, af fastelavnssoldater nemlig fra dør til dør i Aidt sogn for at samle en skilling ind til årets fastelavnsfest i det lokale forsamlingshus.

På landholdet var blandt andre 10-årige Silja Bech Jensen. Hun er femte generation i sin familie til at opretholde traditionen, som kan spores tilbage til midt 1800-tallet.

Dagen før fastelavnssoldater-optoget var Silja, hendes mor Nynne Bech Thorndal og hendes 80-årige oldemor Gerda Kristiansen, samlet i Silja og forældrenes hjem i Thorsø. Nynne har også været fastelavnssoldat. Det samme gælder Siljas mormor, Hanne Bech Kristiansen, hendes oldefar og tipoldefar.

»Min datter, Hanne, har også gået med som fastelavnssoldat. Hanne er i Spanien i øjeblikket, ellers skulle hun da også have været med til interviewet i dag,« lyder det fra Gerda. Hun sidder i sofaen sammen med Silja.

»Min mand var en del af det, vi altså i dag kalder fastelavnssoldater. Og før ham, hans far. Jeg har aldrig selv gået med, da det dengang kun var forbeholdt mænd at deltage,« fortæller Gerda.

Omkring midten af 1800-tallet red karlene til midsommer og fastelavn på hesteryg fra gård til gård rundt omkring i landet og sang og bad om penge og naturalier til en fest om aftenen. Særligt sidst på aftenen var humøret højt, da der også faldt en dram af på hvert sted, de besøgte.

»I årene efter Treårskrigen blev der færre heste og karle på gårdene, men så førte byens mænd og drenge traditionen videre. På et tidspunkt sidst i 70’erne var der ikke drenge nok til at kunne danne et ordentligt optog, og så kom Hanne med,« fortsætter Gerda, der er uddannet historiker.

Tradition i moderne udgave

Traditionen med fastelavnssoldater har kun overlevet enkelte steder i Jylland og på Fyn. Et af stederne i Jylland er altså Aidt i Favrskov. Her er det i dag børn fra tredje klasse og op til konfirmationsalderen, der iklæder sig skråbånd, skråhue og skulderrosetter og går fra hus til hus i Aidt sogn. Snapsen er i dag byttet ud med sodavand og hestene med fire hjul og praktisk fodtøj, men børnene er iklædt uniform, synger sange og ledes af en klovn og en fanebærer - præcis som i gamle dage.

»Da jeg fyldte ti år, blev det min tur til at gå med. Og jeg var med alle de gange, jeg kunne, lige indtil jeg blev konfirmeret,« siger Nynne og kiler sig ned i sofaen ved siden af Gerda og Silja.

»Dengang blev os på landholdet også kørt, men kun til den ene ende af vejen, for så at skulle gå fra hus til hus til vi nåede den anden ende. Her blev vi samlet op og kørt hen til den næste vej. På den tid gik vi fastelavnssøndag og havde så fest og tøndeslagning om aftenen. Mandag var nemlig en fridag. Når vi nåede aften, var vi gennemkolde efter at have været på farten hele dagen og næsten for trætte til at feste. Men det var stadigvæk sjovt,« husker Nynne.

Stor lokal opbakning

Silja var med i fastelavnssoldater-optoget for første gang sidste år, og i år går hun med igen. Nøjagtigt som hendes tipoldefar, oldefar, mormor og mor har gjort det.

»Det er jo lidt atypisk, at vi er fem generationer, der er blevet boende i så lille et samfund som vores. Derfor er Silja nok også den eneste her på egnen, der nu er fastelavnssoldat i femte generation,« ræsonnerer Nynne.

På landholdet er de mellem seks og ti fastelavnssoldater. Fire af dem er Siljas veninder fra skoleklassen og fra fodboldholdet.

»Det er hyggeligt at gå ruten sammen med mine veninder. Men det allersjoveste er festen søndag, hvor vi skal slå katten af tønden og gå ind- og udmarch. Der er også fællesspisning, underholdning og selskabslege,« siger Silja med forventningsfuld stemme.

Landholdets rute er en strækning på godt og vel ti kilometer rundt om Aidt by.

»Selv om vi bliver kørt rundt, kommer det nok til at tage en seks-syv timer. Der er jo mange huse, vi skal besøge. Blandt andet oldemors,« siger Silja og skæver til sin oldemor. Gerda nikker og smiler. Hun glæder sig helt tydeligt til at få besøg af fastelavnssoldaterne. Det samme synes størstedelen af borgerne i Aidt at gøre.

»Vi oplever, at borgerne i Aidt i høj grad bakker op om traditionen. Nogle af de steder hvor fastelavnssoldaterne kommer, har folk endda hængt en lille pose med en skilling ud på døren, hvis de ikke er hjemme,« fortæller Nynne.

En del af det indsamlede beløb bliver brugt på en fastelavnsfest i forsamlingshuset for fastelavnssoldaterne selv og for borgerne i Aidt. De resterende penge deler fastelavnssoldaterne imellem sig.

»Alle de steder, vi besøger, synger vi en sang. Får vi lidt penge, synger vi en takkesang, hvor vi også inviterer folk med til fastelavnsfesten søndag. Klovnen, vi har med i optoget, har også til opgave at fortælle folk om festen og om, hvor og hvornår den er,« forklarer Silja.

Alle der kommer til fastelavnsfesten får selvfølgelig fastelavnssoldaternes ind- og udmarch at se. Ligesom der er fastelavnsboller, kaffe og sodavand til alle.

»Der kommer vel 50-60 Aidt-borgere til fastelavnsfesten. Forsamlingshuset plejer i hvert fald at være godt fyldt, og fastelavnsbollerne, som frivillige har bagt, plejer da også at få ben at gå på,« ler Gerda.

Samtlige generationer i familien synes enige om, at fastelavnssoldater-traditionen bør opretholdes.

»Fastelavnssoldaterne er en rigtig god anledning for børnene i et lokalsamfund som vores til at komme hinanden ved,« siger Nynne.

»Og så er det en fin gammel tradition, som jeg synes, bør holdes i live,« lyder det fra Gerda.

Silja nikker enigt. Hun rykker frem på kanten af sofaen og siger så skråsikkert:

»Jeg går med som fastelavnssoldat igen næste år. Det er helt sikkert!«