VM i agility venter: »Svip kunne træne herfra og til verdens ende«

På en solbeskinnet græsplæne bag Hundehuset i Hadsten gør Signe Skov Dahlgaard vippe, slalompinde og forskellige typer spring klar. Hendes hund Svip, en treårig border collie, ser opmærksomt til fra sin plads i skyggen. Sammen træner Signe og Svip agility. En sportsgren, der går ud på, at hundeføreren løber en bane med forhindringer side om side med sin hund. Banen skal gennemføres med så få fejl som muligt, så hurtigt som muligt.

»Jeg har trænet agility, siden jeg var otte-ni år gammel. Dengang var det med familiens nu gamle hund, Indie. Svip, som er min helt egen hund, fik jeg i konfirmationsgave af mine forældre. Ham har jeg trænet med, fra jeg fik ham. Agility begyndte vi at træne, da Svip var omkring halvandet år,« fortæller 16-årige Signe Skov Dahlgaard.

Forhindringerne er sat op, og hun har sat sig på en bænk i skyggen ved siden af Svip.

»Jeg træner med Svip hver dag. Primært agility og dog dancing, hvor vi sammen fortolker et stykke musik. Indimellem træner vi også Hoopers eller løber fem-syv kilometer canicross, hvor Svip og jeg er hægtet sammen i en træksele,« forklarer Signe.

Denne mandag aften er egentlig ikke en agility-træningsaften for Signe og Svip. Men på forespørgsel fra avisens journalist har makkerparret lovet at tage en mindre testbane for at demonstrere disciplinen.

»Svip kunne træne herfra og til verdens ende – han elsker det. Derfor er det mig, der skal sætte grænser. Det er for hårdt for hundens muskler og led at træne agility hver dag. Ligesom mennesker har hunde også brug for at restituere, så vi træner lidt, men godt. Og varierer så med dog dancing, som styrker hundens muskulatur, kropskoordination og smidighed,« siger Signe og finder et par godbidder til Svip. Svip smasker tilfreds.

International debut

For tiden har Signe Skov Dahlgaard og Svip særligt fokus på agilitytræningen. Som en del af det danske juniorlandshold i agility skal de nemlig til Junior-VM i disciplinen i Sentower Park i Belgien 18. til 21. juli.

»Jeg har en lang liste med punkter, hvor vi kan blive bedre i agility. Lige nu har vi meget fokus på kontaktpunkter og forpotetarget ...,« Signe hælder mere vand i Svips skål og stryger ham over ryggen. Svip kvitterer ved at logre med halen.

»Kort fortalt betyder det, at Svip skal røre et felt placeret ved nogle af feltforhindringerne med forpoten,« uddyber hun.

For at en hund må deltage i Dansk Kennel Klubs officielle agilitykonkurrencer i Danmark, skal den være mindst 18 måneder.

»Svip er lige fyldt tre år. Derfor er dette også kun hans anden konkurrencesæson. Vi synes begge to, at agility er megasjovt, vi har et godt samarbejde, og Svip er meget opmærksom på mig. Men vi har stadig meget at lære og er ikke verdens bedste endnu.« Svip kigger kort op på sin hundemor og planter så igen mulen i det kølende græs.

Junior-VM i agility er den første internationale konkurrence, Signe Skov Dahlgaard og Svip deltager i. Men de to har mange stævner i både dog dancing og agility bag sig. Og – ikke mindst – et par fornemme titler.

»Vi blev danmarksmestre i en af klasserne i dog dancing i efteråret, ligesom Svip blev kåret som Årets Hund i dog dancing,« fortæller Signe stolt.

Passioneret fællesskab

I Danmark er agility en meget lille sportsgren, og kun ganske få juniorer træner disciplinen på højt plan.

»At træne agility i Danmark kan godt være ensomt som ung. Vi er meget få juniorer, og da vi er spredt over hele landet, er det som regel kun, når der er fælles landsholdstræning, at vi er samlet. Vi kender alle sammen hinanden og hygger os rigtig meget, når vi ses, men der kan gå lidt længe imellem,« siger Signe.

Modsat andre lande kan alle, der træner på et vist niveau og gerne vil noget med deres agility, i princippet være med på det danske juniorlandshold.

»For at komme på juniorlandsholdet i agility i andre lande skal man udtages. Det betyder også, at dem, vi skal konkurrere imod til VM, er rigtig dygtige og på et meget højt niveau. Derfor deltager jeg heller ikke for at vinde, men for at mærke stemningen og have en fest på banen med Svip,« lyder det fra Signe.

Hun tæller ned til 18. juli, hvor hun sammen med fem andre juniorer fra Danmark og deres hunde rejser til Junior-VM i agility i Belgien. Her skal de deltage i både individuelle konkurrencer og teamkonkurrencer.

»Jeg glæder mig så meget til at være sammen med 500 unge mennesker fra 22 lande, der går op i agility på samme måde som jeg. Jeg er sikker på, det bliver en kæmpe oplevelse, og at Svip og jeg nok skal få nogle gode løb. Så er det ikke så vigtigt for mig, hvordan vi klarer os i konkurrencerne,« slår Signe fast.

Hun rejser sig fra bænken og tager snoren af Svip, der fluks kommer op på alle fire.

»Sit,« siger Signe. Svip sætter sig og modtager endnu en godbid som belønning.

Frem fra taskens dyb hiver Signe Skov Dahlgaard et tofarvet reb med en bold for enden.

»Vente.« Svip adlyder kommandoen og kigger forventningsfuldt på det kulørte hundelegetøj, hans ejer har i hånden.

»Normalt træner vi hos Dansk Kennel Klub i Viby. Men Hundehuset i Hadsten har givet os lov til at bruge sine faciliteter gratis op til VM. Vi bor på Elverhøjen i Hadsten, som ligger bare fem kilometer herfra, så det er dejligt nemt.« Signe Skov Dahlgaard ruller en presenning fra et af springene sammen og lægger den ind i kanten af banen.

Mål, håb og drømme

Til hverdag går Signe Skov Dahlgaard på adventurelinjen på Laursens Realskole i Aarhus, hvor undervisningen slutter tidligt, så hun har masser af tid til at træne med Svip.

»I agility er vi lige nu placeret i klasse et, men vi har en del oprykningspoint, så mit kortsigtede mål med vores træning er at rykke op i klasse to, inden året er omme. På længere sigt har jeg en drøm om at blive udtaget til at repræsentere Danmark i dog dancing ved Crufts, som er en stor konkurrence, som løber over fire dage i England. Jeg ved ikke, om det nogensinde sker, men man har da lov at håbe.« Signe smiler stort, strammer sin hestehale og vender så front mod Svip.

»Er du klar, Svipsen?« Svip rejser sig og logrer, så hele bagpartiet svinger.

Signe Skov Dahlgaard løber ud på banen sammen med Svip. På hendes kommandoer “Kom”, “Frem”, ”Ind” og “Et, to” tager han først et stort spring, så to mindre for dernæst at løbe slalom igennem de blå og hvide pinde. Alt sammen fejlfrit og lynhurtigt.

Signe Skov Dahlgaard giver Svip reblegetøjet i munden og holder fast i den ene ende. Svip rusker legesygt i den anden.

»Det var flot, Svip! Supersejt!« roser hun.