Villa i flammer
En lejlighed i en villa er totalt udbrændt.
jro
To er sendt til tjek på skadestuen efter en bygningsbrand.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Branden opstod i en villalejlighed i Søndergade i Glamsbjerg. Hele villalejligheden er udbrændt.
Der er samtidig sket vandskade i lejlighederne under.
Alle beboere nåede ud, men to er altså kørt til tjek på Odense Universitetshospital.
Ifølge TV2 Fyn blev branden anmeldt klokken 09.26.
Brandårsagen er lige nu ukendt, men skal undersøges nærmere, når brandstedet er sikkert.