Fortsæt til indhold

Dagens røg-prognose: Bor du her skal du søge væk

Samme område bliver berørt til søndag eftermiddag.

Krimi
jro

I mere end tre uger har det brændt i en silo på Studstrupværket.

Ifølge Østjyllands Politi er der fremskridt - alligevel advares der lørdag mod røgen.

Den kraftigste del af røgen fra branden på Studstrupværket blæser lørdag i periodevis ud over områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand, oplyser Østjyllands Politi.

Området vil blive berørt af røgen til søndag eftermiddag.

Her vil vinden efter al sandsynlighed vende - og røgen vil i stedet blæse ud over bugten.

Video: Local Eyes

Find et andet sted

»Sundhedsmyndighederne anbefaler, at beboere med hjertekar- og lungesygdomme, der bor i de pågældende områder, finder et andet sted at opholde sig, indtil røgen er drevet væk,« skriver Østjyllands Politi.

Fredag lød det, at der var fjerne tagplader fra toppen af siloen, ligesom en privat vognmands lastbil med en fangearm er taget i brug.

»Vurderingen er, at det er for risikabelt at have folk inde i siloen. Derfor benytter vi blandt andet fjernstyrede køretøjer, og lige nu gør vi så gode fremskridt, at vi har besluttet at fortsætte den strategi,« sagde beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fra Østjyllands Brandvæsen i den forbindelse.