Fortsæt til indhold

Brutalt dræbt foran Aldi: Nu er død kvinde identificeret

Krimi
Arkiv

Den kvinde, som onsdag eftermiddag klokken 15.53 blev fundet død ved Aldi på Grundtvigs Plads i Sønderborg, er en 54-årig kvinde. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. Kvindens pårørende er blevet underrettet.

En 52-årig mand blev under en time efter fundet af kvinden anholdt og sigtet for drab. Han vil ifølge politiet blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg torsdag med krav om varetægtsfængsling.

Politiet vil ifølge JydskeVestkysten endnu ikke oplyse, om de to personer havde en relation til hinanden.

Politiets mobile politistation er torsdag tilstede ved Aldi på Grundtvigs Plads i Sønderborg, hvor borgere, som føler sig utrygge i forbindelse med drabet, kan få en snak. Mød politiet fra klokken 10-12 og igen fra klokken 13 til 15.

Foto: Robert Melsen / Byrd

jn