14-årig pige efterlyses: Det kan gælde liv eller død
Arkiv
Nordjyllands Politi efterlyser en 14-årig pige, som torsdag aften forsvandt fra en institution i Hjørring.
Politiet beskriver pigen som værende "med livslede". Det er derfor særdeles vigtigt, at hun findes hurtigt.
Den efterlyste beskrives som: 170 cm. høj, spinkel, mellemlangt krøllet hår der er farvet rødt i den ene side og blå i den anden side. Bærer en sort taske.
Ring til politiet på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger omkring den forsvundne pige.
jn