Ingen julestemning hos 31-årig mand: Gik amok på ældre mand på invalideknallert
Det blev ikke til nogen juleaften hos familien hos en 31-årig mand, da han juleaftensdag blev anholdt og sigtet for vold mod en 66-årig mand på invalideknallert.
Den 31-årige mand fra Haderslev er sigtet for vold og trusler natten mellem lillejuleaften og juleaftensdag. Her havde han skubbet en 66-årig mand af en invalideknallert og herefter truet ham.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.
Den 31-årige mand er blevet varetægtsfængslet, selvom det er noget politiet sjældent gør i sådanne tilfælde. Den 31-årige mand har dog en fortid, der gør, at politiet har varetægtsfængslet ham de næste 16 dage.
Natten mellem lillejuleaften og juleaftensdag - nærmere bestem klokken 00.30 blev han anholdt for at have udøvet vold mod den 66-årige mand og generet en række andre mennesker.
Manden nægtede sig skyldig og har nu kæret fængslingen til landsretten.