Fortsæt til indhold

Maskerede mænd jagtede og stak 17-årig, så stak de selv af på el-cykel: Så du dem?

Københavns Politi offentliggør nu overvågningsbilleder i sagen.

Krimi
am

En 17-årig dreng blev 4. februar i år jagtet og stukket ned på Nørrebro. Nu offentliggør politiet så billeder af de formodede gerningsmænd, der flygter på el-cykel.

Der er tale om en hvid damecykel af mærket Specialized, og politiet håber nu at høre fra vidner, der kan have set de to mænd på cyklen før eller efter hændelsen.

Knivstikkeriet fandt sted omkring kl. 18 lørdag den 4. februar, hvor to gerningsmand passede den 17-årige dreng op i Titangade på Nørrebro. Her fra blev han jagtet til Sigurdsgade, hvor han blev stukket, han var dog ikke i livsfare.

Cyklen de flygtede på ligner denne.
De to formodede gerningsmænd. Foto: Københavns Politi

Gerningsmændene, som var maskerede og iført sort tøj, kom kørende til stedet på én el-cykel, som de efter overfaldet flygtede på fra Sigurdsgade til Sifs Plads.

Cyklen har følgende særlige kendetegn: Damecykel med hvidt stel, sort bagagebærer, sorte skærme, display foran på styret og grønt display-lys på stangen.

Har man oplysninger om sagen eller kan genkende cyklen, kan man kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.